Grønt
Grønt
STEGT HVIDKÅL MED KRYDDERRISTEDE KIKÆRTER
Oftes har man en tendes til at der skal tilføjes kød til en ret, før man kan blive mæt. Et godt alternativ til kød er feks en grøntsag så som Hvidkål, der har en utrolig mættende og lækker konsistens. Se, hvordan retten tilberedes, lige her.
af Mikkel Karstad. Redigeret til web / FOTO: Anders Schønnemann
17.11.2020
Prøv denne lækre opskrift på en lækker salat, helt uden kød. Retten består af stegt hvidkål der er tilføjet krydderristedet kikærter og med en frisk citron-kardomme-yogurt som tilbehør.
Yoghurten er krydret med kardemomme, der botanisk hører til ingefærfamilien. Krydderiet er det tredjedyreste i verden efter safran og vanilje.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
OPSKRIFT PÅ: STEGT HVIKÅL MED KRYDDERRISTEDE KIKÆRTER OG CITRON-KARDEMOMME-YOGURT
4 personer
PRØV OGSÅ: RØDBEDESALAT MED JORDNØDDER
Ingredienser til stegt hvidkål:
- 400 g hvidkål
- Olivenolie til stegning
- Havsalt
- Peber
Ingredienser til Krydderristede kikærter:
- 100 g tørrede kikærter
- Havsalt
- 1 dl olivenolie
- 1 tsk. hele korianderfrø
- 1 tsk. fennikelfrø
- ½ tsk. spidskommenfrø
Ingredienser til Kardemomme-yoghurt:
- 2 dl yoghurt naturel 1,5 %
- 1 usprøjtet citron
- Havsalt
- Peber
- 5 kardemommekapsler
Ingredienser til servering:
- ½ bundt frisk mynte
- 5 g havsalt
- 3 g friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU:
STEP 1:
Krydderristede kikærter:
- Læg kikærter i koldt vand i en skål, og lad dem udbløde i 24 timer.
- Kog kikærterne i en gryde med koldt vand ved lav varme i 45 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid.
- Hæld evt. overskydende vand fra, og lad kikærterne køle af.
- Krydr med salt, og dryp med halvdelen af olivenolien.
Step 2:
Kardemommeyoghurt:
- Rør yoghurt med citronsaft, fintrevet citronskal, salt og peber, til balancen er rigtig.
- Knus kardemomme i en morter, smag cremen til med stødt kardemomme, og lad den stå og trække.
Step 3:
Stegt hvidkål:
- Skær hvidkålen i grove stykker på ca. 5 x 5 cm, skyl dem i koldt vand, og lad dem dryppe grundigt af.
- Varm en pande op med olie, og steg hvidkålsternene ved høj varme i 2-3 minutter, til noget af kålen har fået en flot gylden farve, og noget stadig har bid og struktur.
- Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tag hvidkålen af panden, læg den i en skål, og hold den lun.
Step 4:
Krydderristede kikærter, fortsat:
- Rist kikærterne på panden i resten af olien ved høj varme i 3-4 minutter, til de er gyldne og sprøde.
- Krydr med salt.
- Knus korianderfrø, fennikelfrø og spidskommenfrø i en morter eller krydderikværn, og drys krydderiblandingen på kikærterne.
- Lad dem stege yderligere 30 sekunder.
- Tag kikærterne af panden, og læg dem i en skål.
Step 5:
Servering:
- Anret hvidkål i bunden af en tallerken med en skefuld kardemommeyoghurt på.
- Drys med mynte, og fordel de lune og sprødstegte kikærter over.
- Servér som frokost eller aftensmåltid