Indretning
Tips og tricks
Undgå madspild - 9 gode råd
af Thea Lind Thomsen og Selina Juul
30.03.2017
Foto: Betina Hastoft
Har du også prøvet at stå tilbage med alt for meget mad efter en middag? Lad det ikke lade livet til skraldespanden! Her får du 9 nyttige råd til, hvordan du undgår madspild.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vi danskere smider rigtig mange madvarer ud, som sagtens kunne have været brugt. Faktisk så meget at madspild koster danske husholdninger 11,6 mia. kr. om året, hvilket betyder, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og børn årligt smider mad ud for omkring 7.200 kr. Det svarer til, at hver dansker smider cirka 47 kg spiselig mad i skraldespanden hvert år. Der er dog rigtig meget, du kan gøre for at undgå madspild hjemme hos dig selv, og dermed være med til at mindske disse høje tal. Se bare disse 9 gode tips! Læs også: 5 ting du kan bruge appelsinskræller til
9 tips til at undgå madspild
#1: Planlæg dine indkøb Tag dig tid til at planlægge dine indkøb, inden du handler. Lav en indkøbsliste og en madplan for en hel uge ad gangen, hvor du også planlægger retter, som kan holde til flere dage. Og tænk altid på at bruge det, du allerede har i hjemmet, i stedet for at købe nyt. De fleste laver alt for store mængder mad. Køb derfor ikke for store mængder friske råvarer, som har kort holdbarhed. Og tænk på, at du skal bruge de madvarer, som kan holde sig kortest tid, i løbet af de første par dage af madplanen. #2: Køleskab eller ej Opbevarer du dine grøntsager korrekt, kan de holde længere. Her kan du se, hvor de trives bedst:- Ved stuetemperatur: Avocado, abrikos, banan, citron, hvidløg, kiwi, melon, løg, pære, fersken, ananas og kartofler.
- I køleskab: Gulerødder, æbler, kirsebær, majs, agurk, champignon, ingefær, bønner og broccoli.
Læs også: 10 lækre opskrifter med gammelt brød