Anlæg gangsti i haven
Haveindretning

Anlæg en gangsti i haven

af Max Martinussen 12.04.2020
Foto: Colourbox.
Anlæg en gangsti, der inviterer til havevandring - en havesti, der binder alle havens elementer sammen og lader dig nyde fra alle vinkler. Gangstien er et overskueligt gør det selv-projekt, og her kan du læse alt, du behøver at vide, før du går i gang.
Anlæg en gangsti i haven, og definér havens udtryk. En smal trampesti af jord klæder den naturprægede have og ændrer sig med den. En bred sti af slotsgrus er ordentlig, og trædesten i græsplænen er en tilladelse til at skyde genvej. En snoet sti er en invitation til at slentre mellem bede og andre af havens rum, og en god, bred indgangssti til huset er velkommende og praktisk.

Anlæg gangsti: Sådan gør du.

Sørg for at have værktøjet i orden. Afsætningspinde, murersnor, et langt vaterpas, graveredskaber og en pladevibrator er alt du behøver foruden dine materialer. En pladevibrator kan lejes billigt i de fleste byggemarkeder og ved maskinudlejningsfirmaer. Der hører altid et par hjul til, som gør, at du let selv kan flytte rundt på maskinen.

Læs mere: Derfor er havefolk sundere og stærkere

Planlægning og opmærkningSørg for, at du har planlagt dit projekt grundigt. Så mindsker du risikoen for, at belægningen falder sammen, eller at der står vand på overfladen. En snoet gangsti kræver en del opmåling og markering, for at formen bliver pæn. Under alle omstændigheder er det vigtigt at markere alle hjørner og spænde en snor ud mellem hver pæl. Snoren er din guide - sørg for, at snoren først er i vater, og at der derefter er justeret med et afvandingsfald, som beskrevet nedenfor. Når du udlægger dit materiale eller lægger dine fliser, har du en snor mellem to pinde, som hele tiden sørger for, at belægningen er jævn og har det korrekte afvandingsfald. Snoren flyttes løbende og sørger desuden for at fuger mellem fliser er lige og jævne.
Opmærkning af fuge og højde
Foto: Colourbox
OverfladenEn jordsti er let at anlægge og kan gøres uden videre ved at holde en sti fri for ukrudt ved at skuffe og ved simpelthen at gå på den. Stier af løs belægning kan bestå af forskellige former for vej- og stigrus. Det kan også være knuste materialer af sten, beton eller tegl. Perlesten, ærtesten og skærver af fx granit er også meget populært. Perle- og ærtesten er billigt og fungerer godt langs huse, mellem bede og i forbindelse med andre faste belægninger. En gangsti af barkflis er også en mulighed! Faste belægninger byder på et væld af løsninger og udtryk. Knoldebro og pikstensbelægninger giver et gedigent og godt gammeldags udtryk med en ujævn overflade. Chausses- og brosten er en mere jævn overflade og giver haven et civiliseret look. Særligt chaussesten tager sig godt ud i mønstre, som buer, cirkler eller bølger, men fungerer ikke altid lige godt, hvis der skal være møbler på belægningen. Klinker og fliser skaber et renere og mere moderne udtryk og findes i alle former, farver og størrelser. Det gør det meget let at vælge præcist det udtryk, du ønsker dig. Fliser især fungerer godt i samspil med granitsten. Herregårdsstenen er mest kendt og fås i mange varianter. Havetegl minder til forveksling om klinker, men har ikke sammen holdbarhed. KonstruktionenNår du konstruerer en vejkasse, som det hedder, gælder tre vigtige principper, der er nødvendige at tænke ind i projektet:
  1. Afvanding
  2. Dimensionering
  3. Komprimering

For alle løse belægninger gælder det, at de anlægges oven på et lag af stabilgrus. Det en fordel at lægge et lag af fiberdug mellem løse belægningers bærelag og selve belægningsmaterialet. Det beskytter mod ukrudt og forhindrer den løse belægning i at blive blandet med underlaget. Hvis du anvender fiberdug, kan du lægge et tykkere lag af materiale end ellers - så får du ikke revet hul i fiberdugen, når du river dit grus.

Faste belægninger kræver, at du følger forudsætningerne for en velkonstrueret vejkasse, ellers vil belægning meget hurtigt blive grim, ujævn og helt falde sammen. Når du opbygger din vejkasse, gælder disse tre vigtige principper: 1. AfvandingHvis du laver en gangsti af et materiale som regnvandet ikke let kan trænge igennem, er det vigtigt at en belægning laves med et afvandingsfald, særligt hvis det er ind til huset. Vandpytter på en ny belægning er en en ting - vand i kælderen og fugt i fundamentet er en anden. Ved smalle stier i haven kan et afvandingsfald bestå af en profil, der buer opad. Ved bredere stier, som fx en indgangssti til huset, er det vigtigt, at der er afvandingsfald væk fra huset. Anlæg da stien med et fald på 25 promille pr. meter. Det vil sige, at belægningen skal skråne 2,5 cm pr. m. I praksis gøres det lettest ved at flytte afretningssnoren, der ellers er i vater, nedad i den ende, som vandet flyder i retning af. Er belægningen fx 3 meter i afvandingsretningen, flyttes snoren 7,5 cm ned på pinden. Marker på dine afsætningspinde, hvor snoren sidder, så du let kan justere snoren, hvis den skulle forrykke sig. Afvandingsfaldet udføres på alle lag, også det nederst jordlag, som du lægger dine bærelag på. 2. DimensioneringBærelagets dimensionering er det, der afgører, om belægningen kan bære den forventede belastning. Hvis din jord er frosttvivlsom, fx, hvis den er meget leret, bør du anvende et bundsikringslag af bundsikringsgrus, der er 12 cm tykt. For befæstelser uden tung trafik skal du anvende et bærelag af stabilgrus, der er 10 cm tykt. Hvis du laver en fast belægning af fx betonfliser, lægger du derefter et afretningslag af afretningsgrus - et materiale der er finere end stabilgrus. Brug højst 3 cm, da dette lag ikke har den samme bæreevne som den øvrige opbygning. Afretningslaget gør det let at rette overfalden af, mens du lægger dine sten. Sørg desuden for at gruslagene er anlagt med skulder, dvs. er bredere end belægningen. Sådan undgår du, at belægningen skrider ud. Din vejkasse vil bestå af din belægning øverst, dernæst et evt. afretningslag, et bærelag og et bundsikringslag. Lægger du disses højder sammen, (belægningen + evt. afretningslaget + bærelaget + bundsikringslaget), ved du, hvor dybt din udgravning skal være. Til faste belægninger kommer i øvrigt et fugemateriale, som fejes ud over belægningen for at fylde fugerne. 3. KomprimeringDet er vigtigt at hvert gruslag komprimeres - det er herfra, at opbygningen har sin styrke. Du skal komprimere gruset indtil, der ikke længere kommer mærker i det, når du går på det - ofte er to overkørsler med pladevibrator tilstrækkeligt. Når du regner ud, hvor meget grus du skal bruge, kan du regne med at købe 20% mere end lagets volumen, da komprimeringen får materialet til at fylde mindre. Sørg for løbende at kontrollere, at de enkelte lag har samme hældning, som den færdige overflade skal have. Her er samlet et galleri til inspiration: