

Boliggalleri: Sommerhus i bedste New England-stil
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sommerhus-hygge
Huset består ud over de to små soveværelser af et badeværelse og et meget stort køkken-alrum med loft til kip, hvor hele familien samler sig omkring forskellige aktiviteter.
– Jeg ville have så stort et køkken-alrum som muligt. Når man er i sommerhus, er man ikke på værelset. Der sover man og hygger sig med en film en gang imellem, når det regner. Så for mig var spørgsmålet egentlig bare, hvor små værelserne kunne være, fortæller Jan Håkansson.
Kom på besøg i et klassisk sommerhus i Tisvilde!
Oven over værelserne har huset en stor hems, som i dag er Frederiks sovested, men hvor familien også opbevarer havehynder mm. Når der bliver for trangt på hemsen, eller når Frederik har venner på besøg, rykker han ud i gæstehuset, som Jan Håkansson og Lise Hagelund fik bygget sidste år.
Det meste af tiden opholder familien sig udendørs. Enten på stranden, i haven eller på den store terrasse, hvor der er blevet plads til både et grill- og spisehjørne, et overdækket loungeområde og de førnævnte solvogne, hvor Jan Håkansson og Lise Hagelund finder sommerhusro og får vendt stort og småt.
Boliggalleri: Sommerhus i bedste New-England stil

Her bor: Lise Hagelund, ejendomsmægler i Charlottenlund, Jan Håkansson, selvstændig, og børnene Frederik, Filippa og Oliver.
Bolig: Træsommerhus fra 2014 på 100 m² med tilhørende 10 m² stort gæstehus nord for København.
Stil: Klassisk, sort træsommerhus tilsat høje paneler og et mix af enkle, nordiske møbler og New England-hygge.


Brug et hjørne af terrassen som loungeområde, hvor der er plads til at flyde ud og nyde en kold drink i skyggen. Loungebordet er hjemmelavet. Sofaerne er fundet hos Haveland i Helsinge.

Lad spærene ligge frit, og lad loftet gå helt til kip for at få et luftigt udtryk. Du kan også som her udnytte loftshøjden til at bygge en hems. De sandfarvede sofaer er fundet hos Zanz.

Dobbeltdøre er praktiske, hvis I går meget frem og tilbage mellem stue og have. Fra køkken-alrummet er der tre store dobbeltdøre ud til haven og terrassen, der løber rundt om husets syd- og vestside.




Vil du se flere sommerhuse? Så se dette sommerhus, der har den skønneste udsigt!
