Kom indenfor i "Den franske villa"
Cecilie og Laurent, der tidligere har boet i Paris, bor i denne skønne franske villa, som i dag er et fantastisk hjem med rustikke og dramatiske detaljer.
Det skar i hjertet, da Cecile og Laurent forlod deres elskede Paris for at flytte på landet, men på samme
tid var de fulde af begejstring over det smukke 1800-tals hus, som kun ligger et stenkast fra Bordeaux'
bymidte. Parret, der på det tidspunkt ventede deres tredje barn, havde brug for mere plads og ønskede
sig samtidig en have. Det og mere til fandt de i den historiske villa i Bordeaux.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Da de overtog huset, var det delt op i to lejligheder, så det skulle bringes tilbage til et samlet hjem, og så skulle der selvfølgelig rettes lidt op på tidens tand.
Læs også: Boligindretning: Spansk stenhus på Menorca!
Det var en hårfin balance både at bevare villaens originale karakter og modernisere det samtidig med at skabe et hyggeligt hjem for en familie på fem.
- Vi prøvede på at fremhæve husets originale detaljer uden at lade os diktere af dem," siger Cecile og giver kaminensom eksempel.
- Kaminen var i rokokostil med brune marmorsøjler og stuk, alt for Disneyland til vores stil, så vi skiftede den ud med en mere moderne og stilren kamin, som gjorde atmosfæren i rummet meget lettere," siger hun.
Overalt er villaen indrettet med en blanding af moderne, rå og finurlige møbler for at matche de herskabelige rums mange enestående detaljer.
- Vi har møbleret villaen med arvestykker, vintagefund og nye møbler. Det er næsten blevet en hobby for hele familien at gå på jagt på Bordeaux' loppemarkeder om søndagen. Selv vores yngste går med et par euro op i at finde nye gode fund, siger hun.
Bliv inspireret af denne smukke franske familiebolig i vores galleri!
Læs også: Romantisk køkken tæt på naturen!