Boligreportage

Blomsterhandlerens hjem: En lejlighed med grøn oase

af Iben og Niels Ahlberg 9.01.2015
Kig med ind i blomsterhandlerens lille lejlighed, der er en sand, grøn oase med masser af blomster og grønne planter. I galleriet kan du blive inspireret til selv at få naturen og det grønne ind i din bolig.

Planter og blomster giver på samme tid liv og ro til et rum. Sådan forklarer forklarer Karen Kjeldsen, der er blomsterhandler og ejer af butikken I Rosens Navn. Den viden om blomster og planter udnytter hun både i sin egen lille lejliged og dagligt, når hun er på arbejde i sin blomsterbutik, og kærligheden til det grønne afspejles tydeligt.

Galleri: Lejlighed med finurlige detaljer

– Jeg ser så mange ting hver dag, så når jeg har fri, har jeg behov for et hjem uden for mange forskellige udtryk. Derfor har jeg indrettet mig meget enkelt, fortæller Karen.

Indretningen i lejligheden er et miks af rå factory, vintageelementer og tidssvarende lyse loungemøbler, der tilsammen giver den enkle franske rivierastil med et nordisk touch. Og så giver det grønne liv et friskt pust i lejligheden.

Se også: Lejlighed med fransk vintage

Et hjem med store planter

Her er masser af detaljer at gå på opdagelse i: Ting af træ, lette og feminine kontraster, blomster og grønne planter, der har fået en fremtrædende plads i lejligheden på Karens helt egen personlige måde. Hendes hjems kendetegn er netop de store planter. Dem, der har groet sig store og smukke og har en alder, så de giver indtryk af at have været en del af indretningen i årevis. Og man får med det samme fornemmelsen af, at her bor en person med grønne fingre, når man træder ind i den hyggelige lejlighed. Karen har bl.a. valgt store, men stadig lette oliven- og figentræer, der står skulpturelt mod de hvide vægge, og en stor, vilter hængepelargonie på musikbænken.

Inspiration: 7 stemningsfulde stuer

Se alle de skønne billeder af Karen Kjeldsens grønne oase i galleriet nedenfor.