rispapirlampe_lampe_i_rispapir_papirlampe_inspiration
Belysning

9 trendy rispapirslamper til dit hjem

Emilie Jensdóttir / Foto: PR 27.01.2022
Papirlamper er både moderne og gemmer på gode historier om ældgammelt håndværk. Vi har fundet 9 dekorative lamper, der er lavet af rispapir.

9 smukke rispapirlamper til dit hjem

For nogle vækker rispapirlamper måske associationer til IKEA og billige løsninger i ungkarlehyblen. Men lamper lavet i rispapir er blevet meget moderne, og de japanskinspirerede lamper er både lette og udtryksfulde på samme tid, og så har din en sanselighed over sig, som harmonerer godt med den skandinaviske indretning. Hvis du stadig ikke er overbevist, er papirlamper foldet på bedste origamivis et godt alternativ til rispapiret.

Hvor kan jeg bruge en rispapirlampe?

Der er faktisk ingen grænser for, hvordan du kan bruge din rispapirlampe i hjemmet. De store, runde rispapirlamper, du sikkert også kan huske fra min barndom, er ofte gode som diskrete loftslamper, der kan give blødt lys til for eksempel soveværelset – eller i stuen, hvis du har højt til loftet. Vælger du en stander- eller bordlampe i rispapir, fungerer de godt i stuen som hyggebelysning, ligesom at de med deres meget organiske udseende også tilfører rummet personlighed. Et godt tip kan være at sætte papirlamperne sammen med andre materialer: For eksempel kan en rispapirlampe over et råt spisebord i sten bløde udtrykket op og skabe balance i indretningen.

Nedenfor finder du 9 lamper lavet i papir eller som er lette som fjer.

rispapirlampe_pachia_stor_pendel.

I stor skala

De klassiske runde lamper af rispapir er så lette i deres udtryk, at du sagtens kan skrue op for størrelsesskalaen uden at lampen overtager din stue. Lampen her er fra Pachia.

rispapirlampe_lampe_i_papir_akari_paustian.

En ny klassiker

Den japanske designer Isamu Noguchi står bag lampeserien Akari, som er blevet en nyklassiker i skandinavisk indretning. Derfor er lampen en god – og smuk – investering, som i Danmark kan købes hos Paustian.

rispapirlampe_papirlampe_origami_eclipse

Nærmest kunst

Papirlamper, der er foldet så de næsten ligner origami, fungerer ikke kun som lyskilde, men også som et lille stykke minimalistisk kunst i indretningen. Lampen her hedder Eclipse og er designet af Mauricio Klabin.

rispapirlampe_papirlampe_formakami_and_tradition

Spansk møder japansk

Den håndlavede Formakami-lampe fra & er designet af spanske Jaime Hayon, som er en af vor tids hotteste designere. Lampen er en opdatering af den klassiske asiatiske papirlampe, da de runde former bliver brudt af en ring af sort træ.

rispapirlampe_lampe_papir_by_on

Et stykke med mango

Den tredimensionelle papirlampe kan nemt gøre dit nat- eller skrivebord en hel del pænere. Bunden er af mangotræ, hvilket giver lampen et varmt og hjemligt udtryk. Lampen er fra svenske By On.

rispapirlampe_klassisk_pendel_papir_hay.

En svævende kugle

Mange af de møbelklassikere, som blev designet af danske arkitekter i midten af det 20. århundrede, var stærkt inspirerede af asiatisk formgivning. Derfor passer japanske elementer som fod i hose ind i et klassisk skandinavisk hjem – her er det en rispapirlampe fra Hay.

rispapirlampe_papirlampe_bordlampe_gatto_flos.

Som en puppe

Den puppelignende lampe Gatto fra Flos spreder lyset på smukkeste vis. Her med medfølger også en lysdæmper, så lyset kan tilpasses enhver situation.

rispapirlampe_papirlampe_bloomingville

Flettet papir

papirlampe_le_klint.

Nyfortolket klassiker

Le Klint er verdenskendte for dets klassiske foldeteknik. ARC-lamperne er det over 75 år gamle firmas nyfortolkning af en plissélampe. Den har et moderne udtryk, der især vil appellere til det yngre publikum.