Hold liv i sommerhuset om vinteren
Sommerhusene ligger ofte øde hen i vintermånederne, og det er en skam. Det er nemlig oplagt at få den hyggelige vinterstemning ind i sommerhuset, så du kan bruge dit sommerhus hele året rundt.
Skift det farverige boligtilbehør ud med produkter i kølige farver, og fyld op med puder, varme plaider, lanterner og lysestager. Brug dit sommerhus til at slappe af i weekenderne med lange gåture, julebag og en god bog, mens ilden i pejsen (eller biopejsen) brænder.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Haven i sommerhuset
Husk også at gøre din have i sommerhuset vinterklar og skab en hyggelig stemning med lanterner på terrassen. Inden frosten sætter ind, skal du:
• Rive plænen for blade og nedfalden frugt
• Slå græsset
• Sæt krukker indenfor, som ikke kan tåle frost
• Sæt havemøbler indenfor eller dæk dem over med en presenning
Læs også: Få sommerhus-stemning i din helårsbolig.