Et rent og pænt badeforhæng.
Rengøring og husholdning

Guide: Rengøring af badeforhæng

af Max Martinussen. 14.09.2022
Et snavset badeforhæng kan være rigtig ubehageligt – her får du tips til nem og korrekt rengøring af bruseforhæng.

Et snavset badeforhæng skaber ikke ligefrem spastemning – det skal være rent og lækkert. Badeforhænget har det bare med at samle genstridigt snavs – kalk kan gøre forhænget stift, og fugt kan gøre forhænget helt jordslået og dækket af mug. Det er heldigvis ofte nemt at få rent igen.

Sådan gør du et badeforhæng rent

Gør dit badeforhæng rent ofte, så du undgår at problemet bliver for genstridigt.

TIP: Undgå et snavset forhæng ved at sørge for god udluftning, og at badeforhænget ikke hænger helt trukket til side – på den måde tørrer det hurtigere.  

Fjern kalk fra bruseforhæng

Et letkalket bruseforhæng bliver nemt rent i vaskemaskinen. Vask det ved 30 grader uden sæbe med 1 dl citronsyre lagt ind i maskinen sammen med forhænget. Vask det derefter igen på samme program uden syre men med en smule vaskemiddel. Så skulle badeforhænget være rent!

Hvis dit forhæng er meget tilkalket, kan du lægge det i blød i en spand med varmt vand og eddikesyre. Brug 1 del eddikesyre til 10 dele vand. 1 time.

Fjern mug fra badeforhæng

Badeforhæng kan nemt blive mugne eller jordslåede. Du kan fjerne lugten og muggen ved at lægge badeforhænget i blød i varmt vand og Rodalon. Brug 1 del Rodalon til 9 dele vand. 2 timer.

Skyl badeforhænget grundigt efterfølgende, og hæng det så til tørre.

Mit badeforhæng må ikke komme i vaskemaskinen!

Hvis dit badeforhæng ikke tåler maskinvask, kan du vaske det i hånden. Læg badeforhænget ud på gulvet, så du kan skrubbe på genstridige pletter. Brug skurecreme, så er du hurtigt af snavsede plamager.

Rengøring af glaskabiner

Hvis du i stedet for et badeforhæng har en brusekabine af glas kender du også problemet med kalk. Kalkaflejringer på glas kan fjernes med eddike. Genstridige kalkplamager kan have godt af at være i blød i eddike i 10 minutter. Efter eddikevask kan du vaske glasset med almindelig vinduesspray.