6 ting, du kan kigge efter, når du køber støvsuger
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
En god støvsuger er alfa og omega for en nem og effektiv rengøringsrutine - og det er de færreste af os, som kan slippe udenom jævnligt at tage en tur rundt i huset med den for at komme støv og snavs til livs.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Men hvad er vigtigt at holde sig for øje, når du sætter jagten ind på en ny af slagsen? Måske sætter du pris på, at den er nem at flytte rundt på? Eller også skal tilbehøret være i orden?
6 ting, du kan kigge efter på din støvsugerjagt
Læs med her, og få rengøringsekspertens bedste tips til, hvilke kvalifikationer der er gode at have for øje i din støvsugerjagt!
1. Kraftfuld motor
En god støvsuger skal have en kraftig motor, der kan suge støv og snavs op fra tæpper og gulve. Jo højere watt motoren har, desto mere effektiv vil støvsugeren normalt være.
2. Effektivt filter
Støvsugere med effektive filtre kan fjerne støv og allergener fra luften i dit hjem. Hvis du lider af allergi, kan du overveje en støvsuger med et HEPA-filter, der kan fjerne små partikler fra luften.
Om Jeanette Lynge Nielsen
Du kender måske Jeanette fra Go' Morgen Danmark, hvor hun giver tips og tricks til rengøring. På hendes hjemmeside frunielsen.nu kan du blive en del af rengøringsfælleskabet og finde alle tips til at holde huset rent og pænt.
Find Jeanette på Instagram, hvor hun deler sine bedste tips og tricks til rengøring @jeanettelyngenielsen.
3. Justerbar sugestyrke
En støvsuger med justerbar sugestyrke giver dig mulighed for at tilpasse effekten til forskellige overflader og materialer. Dette kan hjælpe dig med at beskytte følsomme overflader, mens du stadig fjerner støv og snavs effektivt.
4. Letvægt
En letvægtsstøvsuger kan være nemmere at manøvrere og bære rundt i hjemmet. Hvis du har brug for at flytte din støvsuger op og ned ad trapper eller bære den rundt i huset, kan du overveje en letvægtsmodel.
7 overraskende ting, du kan bruge natron til
5. God sugeevne på trægulve
Hvis du har trægulve, skal du vælge en støvsuger med en børste, der er skånsom mod træet, men stadig kan fjerne støv og snavs effektivt.
6. Godt tilbehør
Støvsugere med et bredt udvalg af tilbehør kan gøre det nemt at rengøre forskellige overflader og materialer, herunder hjørner, revner og møbler. Eksempelvis kan støvsugere med ekstra børster eller mundstykker være effektive til at fjerne kæledyrs hår
Sådan bekæmper du støvmider i hjemmet
6 populære støvsugere
Her på redaktionen har vi samlet en række støvsugere, der alle er fremhævet med forskellige specifikationer, så du nemt kan skabe dig et overblik over, hvilken der passer bedst til dine behov.
Vi gennemgår...
Længere nede finder du længere beskrivelser af hvert produkt.
- Bedste motor uden larm: Electrolux ESP75CB
- Mest effektive filter: Nilfisk Select Allergy
- Bedste ledningsfri letvægtsstøvsuger: Nilfisk Easy 28Vmax 2in1
- Bedste sugeevne: Dyson V10 Absolute
- Bedste tilbehør: Bosch Unlimited Pro Animal
- Bedste poseløse: Philips PowerPro Active
1. Til dig, der vil støvsuge (næsten) lydløst
Selvom denne støvsuger har en kraftfuld motor, driver den hverken dig selv eller dine underboer til vanvid. Den er nemlig yderst støjsvag, og så har den en ekstra lang ledning, der gør det nemt at nå rundt i alle kroge. Derudover har den en stor støvbeholder, så du slipper for at tømme den for snavs i tide og utide.
2. Til dig, der har støv- og pollenallergi
Er du allergisk over for pollen eller husstøvmider, er denne støvsuger et oplagt valg. Den har et avanceret filter, som er designet til at fange selv de mindste partikler, og så er det nemt at justere sugekraften efter behov, så du kan tilpasse den til forskellige typer gulve og overflader.
3. Til dig, der støvsuger dagligt
Er du på udkig efter en ledningsfri støvsuger, er denne et godt bud!
Dens lette vægt og det bløde håndtag gør den nem at bære på, og batteriet holder strøm i ca. 50 minutter, så du kan sagtens nå hele hjemmet rundt på en enkelt opladning. Støvbeholderen er nem at tømme og rengøre, og der medfølger forskellige børster og dyser, så du nemt kan gøre alle kroge og overflader støvfri.
4. Til dig, der ønsker en effektiv rengøring
Med denne støvsuger er der ingen slinger i valsen! Dens motor er en af de mest kraftfulde på markedet, og det gør den særdels effektiv til jobbet, så du slipper for at skulle køre sugehovedet over de samme overflader flere gange.
Støvsugeren er desuden ledningsfri og har et genopladeligt batteri, der holder strøm i ca. en time.
5. Til dig, der er vild med gadgets
Denne støvsuger er ledningsfri og kommer med en masse tilbehør! Det inkluderer en elektrisk børste, som er ideel til at fjerne dyrehår og støv fra tæpper og polstrede møbler, og en 2-i-1-børste, der er perfekt til at fjerne støv fra trapper og andre høje steder.
6. Til dig, der glemmer at skifte støvsugerposen
Synes du også, det føles som et uoverkommeligt projekt at skifte støvsugerposen? Så er en poseløs støvsuger genial! Her skal du nemlig ikke bakse med at finde den rette og sætte den ordentligt på plads. Støvet ender i en beholder, som er utroligt nem at tømme, og på den måde er den også et mere miljøvenligt valg.
Støvsugeren her er desuden god til dig med allergi, da den er udstyret med et avanceret allergifilter, som fanger op til 99% af alle støvpartikler.