Bind en blomsterkrans
DIY

Bind en blomstrende krans

af Nadja Wehlitz. / Foto: Pernille Enoch 2.03.2021
Find dine yndlingsblomster og lidt ståltråd frem og bind en stemningsfuld blomsterkrans, der kan pynte i boligen. Se, hvordan du gør her.

Der er intet, der kan skabe stemning, farver og liv i boligen som smukke blomster. Her kommer de i form af en farverig blomsterkrans, som du kan binde helt selv!

Blomsterkransen kan bruges som flot bordpynt, stilles på et lille bord eller en reol og pynte fint blandt andet nips eller hænges op både inde og ude.

Der er slet ikke svært at binde sin egen blomsterkrans, for det kræver hverken mange materialer eller erfaring med blomsterbinding. Du kan bruge lige de blomster og farver, som passer til årstiden eller din indretning.

Få mere inspiration til at bruge blomster i indretningen her.

I denne blomsterkrans er der brugt både tørrede og friske blomster. Du kan med fordel bruge forskellige typer af hortensia, som tørrer fint op. Få guiden til at binde en blomsterkrans herunder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan binder du en blomsterkrans:

  1. Lav en ståltrådskrans af kraftig, letbøjelig ståltråd, og sno ender om hinanden for at hæfte enderne.

  2. Saml små buketter af både friske og tørrede blomster, og sæt dem skiftevis fast på kransen med grøn blomsterståltråd.

  3. Forsæt på denne måde, til kransen er fyldt helt ud.

Vil du blive ekspert til at binde blomster? Så læs med her, hvor floristen guider til at binde den flotteste buket.