Se også
Buketter & kranse
Ekstravagant adventskrans
Af Pernille Albers. Foto Nick Degn/Stöj Foto
6.10.2022
Lad dig inspirere af denne krans, som er bundet af både friske og tørrede blomster. Supplér løbende med nye, friske hortensia, eller lad dem stå hele december og tørre smukt op.
Det skal du bruge til den ekstravagante adventskrans
-
Tyk halmkrans
-
Vindseltråd
-
4 bloklys i forskellige højder
-
Tørrede og friske blomster
-
Græsser og siv, f.eks.: tørrede hortensiahoveder, tørrede dadelgrene, tørrede setaria i lilla og bordeaux og tørrede elichrysum monstrosum
-
Hvide kogler
-
Firske hortensia i bordeaux og rosa
-
Siergras, farvet rødt
-
Staude bibernelle
-
Eucalyptus med bær
-
Parykbusk Islandsk mos
-
Rød skimmia
-
Skankthansurt
Sådan laver du adventskransen
- Læg alle blomster og græsser frem i sorterede bunker, og klip dem til, så alle har samme længde. Fæst din vindseltråd på halmkransen.
- Læg en tot grønt eller en blomst på kransen med hovedet til venstre og stilk pegende til højre, og vikl tråden rundt om stilken et par gange. Læg næste tot/stilk på samme måde, men så den akkurat dækker den forrige vindseltråd. Fortsæt på denne måde, og brug skiftevis tørrede og friske blomster blandet med siv og græsser.
- Husk at binde godt ned ad siderne på halmkransen. Fortsæt, til du er hele vejen rundt. Afslut ved at løfte det første lag blomster op, og bind ind under det. Læg kransen på et fad, og stil lysene i midten.
Se også