DIY: konsolbord
DIY

DIY: Asymmetrisk konsolbord

af Nicoline Olsen / Redigeret til web af Kristine Hoffmann 11.03.2021
Byg et lille sjovt asymmetrisk bord, der kan passe ind overalt, hvor pladsen er knap. Se, hvordan du gør lige her!

Det kan være svært at indrette et rum med skæve vinkler, og det leder ofte til små områder med uudnyttet plads. Denne problematik kan du dog komme udenom, hvis du blot bygger møblerne til indretningen selv!

Her får du DIY-guiden til at bygge et asymmetrisk bord, der kan fungere som både praktisk og dekorativt møbel i små og skæve rum. Det kræver kun få remedier, og du kan tilpasse dem til lige netop din bolig i både størrelse i og stil.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Asymmetri og grafiske looks skaber flot blikfang i boligen. Se, hvordan du kan give rummet kant ved at male en væg med grafisk mønster her.

Lav et asymmetrisk konsolbord

Bordet her er bygget af trekantreoler fra Panduro Hobby. Det tager lidt tid for limen at tørre men selve arbejdsindsatsen, kræver minimal tid og ressourcer.

Hvis bordet skal bære tunge ting, kan du sætte det fast på væggen med et par små vinkeljern. De trekantede kasser kan sættes sammen på mange forskellige måder, så de kan passe ind i små mærkelige vinkler – forsøg dig frem. Se, hvordan du gør herunder.

Det skal du bruge til asymmetrisk konsolbord:

  • 3 trekantreoler

  • Spejlplade i plast

  • 4 lister til ben

  • Trælim

  • Skruetvinger

  • Skruer

Sådan bygger du asymmetrisk konsolbord:

  1. Lim kasserne sammen med trælim og skruetvinger.

  2. De store limes sammen, så åbningen er nedad, og den lille limes på siden med åbningen opad.

  3. Lad kasserne tørre til næste dag.

  4. Montér benene på indersiden af kasserne med lim, og lad dem hærde en times tid.

  5. Sæt derefter små skruer i, og lad limen hærde godt op.

  6. Skær spejlpladen ud med en hobbykniv efter bordets form, og lim den fast på toppen.

  7. Sæt evt. bordet fast på væggen med små vinkeljern

Vil du se flere flotte DIY-borde? Så se også denne spejlkube, du kan lave selv.