DIY-projekter

Gem anlægget væk

af Eva-Marie Wilken 7.10.2009
Foto: Martin Sølyst
Du kan selv forvandle en gammel kommode til en flot og praktisk stereobænk, hvor du kan gemme dit grimme anlæg, video-og dvd-afspilleren eller andre tekniske uskønheder langt væk.

Genbrug din gamle kommode eller køb en billig brugt og indret den, så husets absolutte uskønheder som musikanlæg, dvd-maskiner og grimme kassetter kan gemmes af vejen på praktisk vis. kommoden her er først malet svagt lyseblå/grå, mens bordpladen er bejdset mørk som fin kontrast. Derudover har den fået fine nye greb. Dernæst er den midterste skuffefront savet af, så selve skuffen nu fungerer som hylde. Både front og skuffe er monteret med kraftige magnetlåse i hver side, så fronten hurtigt kan klikkes af og på, når anlægget skal bruges. Vær opmærksom på, at skufferne ofte ikke er lige høje i kommoder af denne type. Du skal derfor forvandle den skuffe, der har den bedste højde til dit anlæg.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Gem anlægget væk i et møbel

Det skal du bruge:

- Håndsav (råd og Dåd)
- Stifter (små søm)
- Små magnetlåse (råd og Dåd)

1. når kommoden skal omdannes til stereobænk, skal du skære frontpladen af den skuffe, du ønsker, skal rumme anlægget. Brug en almindelig håndsav og sav så langt inde langs kanten, du kan. slib kanterne let med sandpapir.

2. når du skærer skuffefronten af, vil skuffens side løsne sig fra bunden. sæt derfor skuffesiderne fast til skuffens bund med et par stifter.

3. monter nu magnetlåsene på skuffefronten.

4+5. sæt de små metalplader fast på bagsiden af frontpladen, og de tilhørende magneter på indersiden af skuffen. sørg for, at delene sidder lige ud for hinanden!