Sådan laver du nemt din egen opslagstavle
DIY-projekter

Nem opslagstavle med stof

AF: Af Kristina Svejstrup Pedersen
12.05.2025
En stor ramme og lidt dekorativt stof kan nemt blive til den fineste opslagstavle, der både er praktisk og pæn.

En opslagstavle er praktisk til at hænge vigtige papirer op, men den er også hyggelig og fin, hvis du hænger postkort, billeder og andre gode minder op.

Lav din egen af et stykke stof, så den får lige det udseende, der passer ind i dit hjem. Hæng den på kontoret, børneværelset, i køkkenet, eller hvor du har brug for lidt hygge og praktik!

Det skal du bruge

  • Ramme
  • Spraymaling
  • Pladevat
  • Stof
  • Gaffatape

Sådan gør du

  1. Fjern glasset fra billedrammen, og giv rammen to-tre lag spray­maling.
  2. Mens malingen tørrer, kan du tage bagpladen af rammen og beklæde den med pladevat og et stykke stof. Sæt det fast på bagsi­den med gaffatape. På den måde kan du altid skære det op, og bruge billederammen til billeder igen. Når rammen er tør, sætter du pladen i, og så er du faktisk klar til at hænge din nye opslagstavle op.

Sponsoreret indhold