julepynt
DIY

Hjemmelavet julepynt med kageforme

"Nordisk Jul" af Lars Jon 22.10.2014
For blomsterdekoratør Lars Jon er julen en tid til at finde tilbage til det oprindelige. Han har de fineste ideer til julepynt, som han deler ud af i sin nye bog Nordisk Jul.

Hvorfor ikke bruge, hvad man har i skabe og skuffer, når julepynten skal frem? De fleste af os har helt sikkert nogle gamle udstikker-kageforme liggende et sted. Fyld dem med naturen og hæng dem op i køkkenvinduet.
Her er brugt stjerner, men de er også skønne i andre forme, hvis du i stedet har hjerter eller engle - eller hvad med en fyldt kagegris?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det skal du bruge til dit julepynt:

Udstikkerform til småkager 1 stk.
Rensdyrmos 1 håndfuld
Blød enebær 1 lille kvist
Lærkekogler 4-6 stk.
Myrtetråd, sølv 2 m
Lædersnor 1 m
Sølvglimmer Lidt
Værktøj: Blomstersaks, bidetang, saks, limspray

Sådan gør du:

• Start med at rense mosset og klip enebærkvisten ud i små stykker, ca. to cm. Læg materialerne op i hver sin bunke.

• Bind sølvtråden fast til kageformen og fyld den med mos og enebær. Bliv ved med at vikle sølvtråden rundt om formen med fyld i, så mosset sidder fast. Læg de små kogler på hver sin side under sølvtråden, så de sidder i spænd. Stik lædersnoren igennem toppen af stjernen, så den kan hænge. Spray med lim og drys med glimmer.

Uddrag fra: Nordisk Jul af Lars Jon, 199,95 kr.

Få idéer til at lave en adventskrans i galleriet her: