Samling med fine juledekorationer med kalenderlys.
Højtider & mærkedage

4 juledekorationer med kalenderlys

af Redaktionen. 25.11.2022
Juledekorationer hører til blandt klassikerne, når det gælder at pynte op til jul – og her får du vores bud på fire skønne, nemme og anderledes juledekorationer med kalenderlys.

Blandt traditionerne i december hører juledekorationer med kalenderlys. Der er rig mulighed for at slippe kreativiteten løs uanset om du er til de traditionelle med grønt, bær og kogler, eller en mere enkel og anderledes juledekoration. Her får du fire fine bud på dekorationer med kalenderlys.

4 smukke juledekorationer med kalenderlys

Fin juledekoration i en julekop.
I en køn kop med guldhank har vi først placeret en klump blomsterler og derefter placeret et kalenderlys midt i klumpen. Uden om lyset har vi stukket friske grankviste, små kogler, euca-lyptusgrene og græshaler og afsluttet med en lille grøn sløjfe.