Syrenerne blomster kortvarigt, men det er et smukt syn. Brug dem i fine, festlige dekorationer til havebordet eller sommerfesten, og nyd den flygtige blomstring, som kun finder sted en gang om året.
Du kan fx binde den yndigste lilla forårskrans af syren og andre sommerbebudere. Regn dog med, at den ikke holder mere end en dags tid – måske længere, hvis du lægger den i et fad med vand.
Det skal du bruge til at lave en romantisk krans med syrener:
- Vindseltråd
- 1 lille halmkrans
- Syrener
- Viburnum
- Oreganoblade
- Lupiner
Sådan laver du din romantiske krans med syrener:
- Fæstn vindseltråden på halmkransen.
- Klip blomster og grønt i samme længde, og lav små buketter, som du lægger på kransen og vikler fast med vindseltråd. Fortsæt hele vejen rundt. Er der små huller, hvor du kan se halmkransen igennem, kan du stikke lidt grønt ind i kransen.
- Afslut med at vikle tråden godt rundt om kransen, og lav en lille løkke, så kransen kan hænge.
Bliv inspireret: 20 skønne terrasser
I galleriet nedenfor guider vi dig til andre fine dekorationer med syrener: