Højtider & mærkedage

Roset med glansbillede

af Redaktionen 4.11.2008
Det fine glansbillede med den gamle julemand sætter prikken over i’et på den store roset til at hænge på træet eller i vinduet.

DET SKAL DU BRUGE:
Gyldent crepepapir ca. 10 cm i bredden
Glansbillede
Stribet grosgrainbånd
Lille laksegl
Guldfarvet lak
Guldagraman
Synål
Kraftig sytråd
Tyndt bånd til ophæng

Link: Find skabelonerne her

SÅDAN GØR DU:
Lav en roset af crepepapir (se boks om at lave rosetter). Lim et billede fra et glansbilledark eller et postkort midt på rosetten. Klip 4 stykker grosgrainbånd ud til at kante billedet. Fastgør dem med et segl og lak i guld i hvert hjørne. Lim 4 stykker guldagraman i inderkanten af grosgrainbåndet. Lav en lille løkke af et tyndt stykke bånd som ophæng, og sy den fast øverst i rosetten.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan samler du en roset

Klip det ønskede stykke crepepapir ud. Sy op og ned med risting i den ene side af crepestrimlen, brug en kraftig sytråd, så tråden ikke knækker, når rosetten strammes til. Stram rosetten, og luk af med sytråden ved at sy flere gange på samme sted.