Bodyscrub
Skønhed & velvære

DIY: Bodyscrub med matcha og grøn te

AF: Aller Sund
25.04.2024
Panthermedia
Hvis du vil give din hud de bedste muligheder, så den bedre kan optage næringen fra din kropsolie eller din bodylotion, så skal du huske at bruge en bodyscrub. Vi viser dig, hvordan du let kan lave din egen plejende bodyscrub.

En bodyscub er kendetegnet ved at indeholde helt bitte små kerner, der er med til at skrubbe dine døde hudceller væk, så den friske hud nedenunder er bedre i stand til at optage alle de gode cremer og olier, du forkæler din krop med.

Du bruger en bodyscrub i badet – men ikke hver dag. Det er for hårdt for huden. Man anbefaler, at du bruger en bodyscrub 1 til 2 gange om ugen for at få ekstra pleje.

Men heldigvis behøver du ikke, gå i butikkerne for at købe en bodyscrub – du kan sagtens lave den selv.

Opskrift på plejende bodyscrub med matcha og grøn te

Du skal bruge:

  • 1 dl smeltet kokosolie
  • 3 dl sukker
  • 1 pose grøn te
  • 1 tsk. grøn matchapulver

Sådan gør du:

  • Tøm indholdet fra en pose grøn te i en skål med matchapulver og sukker.
  • Hæld forsigtigt den smeltede kokosolie i blandingen.
  • Når konsistensen føles fast, er scrubben klar til brug.
  • Tilføj eventuelt ekstra sukker, hvis den føles for flydende.
  • Opbevar din hjemmelavede scrub i en krukke med låg tørt ved stuetemperatur.
  • Brug din bodyscrub 1-2 gange om ugen, for ekstra pleje i badet.

Sponsoreret indhold