Tips & tricks

8 tips til effektiv rengøring

Christiane Holtmann 24.02.2017
/ Foto: Humdakin
Rengøring er sjældent en opgave, man ser frem til, selvom vi nyder det, når hjemmet igen er støvfrit og skinnende. Derfor har vi samlet 8 effektive tips til rengøringen. Ved du f.eks., hvor ofte køleskabet skal rengøres?

Hvis hele huset skal rengøres på én gang, kan det virke lidt uoverskueligt. Men hvis du husker at "holde rent" løbende og ikke kun "gøre rent," så er du allerede et skridt foran. ISABELLAS har i samarbejde med det danske firma Humdakin lavet en lille guide til, hvordan du nemt og overskueligt holder hjemmet rent.

Naturlige rengøringsprodukter på den pæne måde
Humdakin laver bæredygtige rengørings- og plejeartikler med inspiration og ingredienser fra den nordiske natur, og indehaveren, Camilla Schram, giver her sine bud på 8 essentielle rengøringsråd. Produkterne fra Humdakin appelerer med det stilrene design til, at du faktisk lader dine regøringsartikler stå fremme. Så er det måske nemmere at huske at give køkkenet en lille rengøringstur, mens lasagnen alligevel er i ovnen?

Se her: Sådan holder du sengetøjet rent og pænt

8 tips til effektiv rengøring

  1. Luft ud i hjemmet hver dag - gerne med gennemtræk.
  2. Skift din karklud, viskestykke og køkkenhåndklæde hver dag. Det sikrer dig den bedste hygiejne i køkkenet.
  3. Når du gør rent, så husk at støvsuge, før du tørrer af. Støvsugeren hvirvler uundgåeligt støv op, så luft derfor ud under og efter støvsugning.
  4. Hold rent i hverdagen ved at tørre let af 1-2 gange om ugen. I rum hvor du færdes meget skal der tørres af oftere.
  5. Gør huset rent grundigt 1 gang om ugen, og gerne med gulvvask, også selvom gulvet ikke ser beskidt ud.
  6. Skift dit sengetøj mindst 1 gang hver 14. dag, og vask ved minimum 60°, når du vasker sengetøj.
  7. Luft gerne dine dyner hver dag.
  8. Tøm køleskabet 1 gang om måneden og gør det rent med universal rengøring.

Få inspiration: Bæredygtig rengøring