DIY & kreative ideer

DIY: Pynt med hyggelige husløg

af Renate Rosenmeier 4.06.2020
Foto: Claudi Thyrrestrup.
Overalt bliver der pyntet op med hyggelige husløg, og de er da også skønne at dekorere med. Se her vores DIY-guide til pynt med husløg!

Den ligner en blanding mellem en artiskok og et løg, men er både uspiselig og ingen af delene. Husløg (Sempervivum) tilhører crassulaceafamilien og er en hårdfør staude med rosetstillede blade, der stammer fra bjergområderne i Centraleuropa. Den er god i krukker og i stenbede, hvor den kan sprede sig med sine små siderosetter, og den er fantastisk holdbar i dekorationer, kranse og små arrangementer ude som inde. Se her, hvordan du kan bruge dem til pynt i efterårshaven!

Guide: Sådan passer du bedst dine grønne planter

Sådan laver du en dekorativ kasse med husløg:

  • Sæt forskellige husløg ned i hvert sit rum i kassen, og pynt med lidt naturmaterialer fra skov og have.
  • Kassen er sød at have stående på et konsolbord udenfor, og rummene kan pyntes alt efter årstid. Hold øje med, at der ikke står vand under husløgene efter regnfulde dage.
  • Hvis du har ikke-hårdføre husløg i kassen, skal du tage dem ind, før frosten kommer.

Tip: Husløg tåler normalt frostvejr, men har du købt såkaldte “falske” husløg (Echeveria), skal du tage dem ind. Spørg dig frem i blomsterbutikken, hvis du er i tvivl

Sådan laver du en fin lanterne med husløg:

Det skal du bruge:
​• 2 husløg, her er brugt Echeveria, så de kan ikke stå ude i frostvejr
• 1 lanterne eller et minidrivhus
• Mos
• 2 bloklys
• Agern
• Lærkekogler
• Siderosetter fra husløg
Sådan gør du:
  • Skyl al jorden af husløgene, og placér dem diagonalt i lanternen. Læg mos omkring dem.
  • Stil 2 bloklys i midten ved siden af husløgene, og dæk hele lanternens bund med mos.
  • Fordel agern, lærkekogler og enkelte små siderosetter på mosset.
  • Stil lanternen udenfor på din terrasse eller i stuen.

Inspiration: Lav dine egne flydelys

Gode husløg til dekorationer: