Nemme blomster til sommerhuset
Blomster & Planter

Nemme blomster til sommerhuset

af Linda Østergaard 1.06.2018
Foto: Iben Ahlberg.
Sommerhusets blomsterhav skal helst være nemt og overskueligt at holde - både ude og inde. Her får du tips til søde sommerblomster, der passer perfekt til både haven og stuen i sommerhuset og ikke kræver særlig meget pleje.

Sommerhuslivet kalder især på isspisning og solskinsbreaks i hængekøjen. Derfor har vi fundet en perlerække af farvefine sommerblomster, som får blomsterbarometeret i top og er nemme at holde.

Inspiration til indretning af sommerhuset: Et lille sommerhus med nostalgi

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nemme blomster til sommerhusets have

Lavendel
Den klassisk duftende lavendel har fra blåviolette til rosa blomster, som blomstrer i juli-august. Den trives i fuld sol, og det er sjældent nødvendigt at vande den. Blomsterne kan også bruges i salater og kager eller til duftposer.

Pæoner
Her er en elsket sag, som har store blomster og findes i en sand farveregnbue. Pæoner kræver ikke meget pasning og er ikke sart overfor ukrudt, så den kan nemt glæde år efter år med sit overvældende blomsterhav.

Stolt kavaler
Den er kendt for at være en af de mest taknemmelige sommerblomster at dyrke i både sol og halvskygge. Den stolte kavaler charmer de fleste med de store, lette blomster på den lyserøde skala. De springer ud omkring Sankt Hans og holder helt indtil, frosten rammer.

Petunia
Den fremstår fra sin bedste sommerside med et farvetrylleri af lyserøde, lilla og hvide nuancer. Petunia kan kendes enten på sine enkelte tragtfarvede blomster eller dobbelte som roser. I sol trives den allerbedst, og så tåler petunia en del tørke.

Sommerblomst: 10 ting du skal vide om prydtobak.

Nemme blomster til sommerhusets rum

Hortensia
De tunge blomsterhoveder gør den til billedskønt selskab i stuen, hvor den primært er gæst i sommerhalvåret. Efterfølgende kan med fordel plantes ud i haven. Hortensias blomsterskærme frister med farver fra hvid, lyserød, lilla til blå.

Krysantemum
De kugleformede krysantemum har ofte hundredvis af blomster på spring, som gør dem til en smuk stueplante. Den foretrækker masser af lys, men den må helst ikke tørre helt ud. Blomsterne kan være enkeltfarvet eller fra hvid og gul over rosa og orange til purpur og vinrød.

Krassula
Den er medlem af sukkulent-familien, som har tykke, saftige stængler og blade. Krassula er en nem stueplante og blomstrer det meste af året. Det er let at finde en favorit, for slægten har over 200 arter i forskellige former og farver.

Kreativt DIY-projekt: Lav en havestue af gamle vinduer

Leder du efter mere inspiration til sommerblomster?