Valmuer: Sommerens fineste flor

Almindelig valmuesøster, også kaldet Tibets blå valmue, Meconopsis betonicifolia, er en flerårig plante, som elsker en sur, veldrænet jord og halvskygge − faktisk tåler den ikke direkte sol hele dagen. Den blomstrer i maj-juni. Den bliver ca. 60 cm høj og har en fantastisk blå farve, som kan ændre sig alt efter surhedsgraden i jorden, lyset og placeringen i haven. Kan være svær at få til at overvintre.

Californisk guldvalmue, Eschscholtzia californica, hører ikke til valmuefamilien, men ikke valmueslægten. Den er enårig, bare 25 cm høj og kan blomstre sommeren lang, hvis de visne blomster løbende knibes af. Frøstanden er 5-7 cm lang og tynd og spids. Når frøene er modne, åbner kapslen som en ærtebælg, der deles i to, og frøene springer ud. Skal du samle frø, skal du være hurtig til at snuppe dem, lige inden frøstanden åbner sig. Den almindelige guldvalmue har enkle blomster i gul eller orange, men findes også i sorter med dobbelte blomster og mere pastelagtige farver. Den er god i den vilde have og på sommerhusgrunden. Her sår den sig selv og kan hamle op med ukrudt. I krukker er californisk guldvalmue fin, og den holder også længere i vasen end de øvrige valmuer.

Islandsk valmue, Papaver nudicaule, er en sød lille valmue, som findes i hvide, gule, orange og røde nuancer. Den elsker fuld sol og bliver ca. 30 cm høj med meget tynd stængel. Valmuen blomstrer helt fra juni til august, da den danner små nye knopper hele sæsonen. Den har papirstynde blomsterblade, men kan faktisk holde et par dage i vase, hvilket er længere end de fleste andre valmuer. 

Som navnet antyder, kan denne enårige valmue, Papaver somniferum, bruges til produktion af opium, der er lufttørret saft fra plantens umodne frøkapsler. Desuden er planten leverandør af en noget mindre kontroversiel afgrøde: Birkes. 

Det er forbudt at dyrke opiumsvalmuer til produktion af opium, men man må meget gerne frøformere sine opiumsvalmuer i haven. De bliver 30-80 cm høje og er ret kraftige med florlette blomster i juli og flotte takkede matte lyse grågrønne blade. De elsker fuld sol og får store frøkapsler, der først er grønne, så brune. Frøene er modne, når de kan falde ud af kapslen af sig selv.

Denne valmue, med det latinske navn Papaver orientale, bliver af og til omtalt som ”staudevalmue”, da den er flerårig og findes i mange sorter, som er populære i blomsterbedet. Den blomstrer i maj-juni og kan blive op til 1 m høj. Giv den gerne lidt støtte, for når de store blomster springer ud, har planten let ved at vælte eller lægge sig ned. 

Orientalsk valmue kræver fuld sol og meget plads, men sørg alligevel for at plante nogle lavere planter omkring valmuerne, som dækker de kedelige halvvisne blade efter afblomstring. På grund af den kraftige rod er det svært at flytte og dele orientalsk valmue. Hvis det skal gøres, så skal det ske enten om efteråret eller tidligt forår, hvor pæleroden graves op og deles på langs. 
En lettere metode til at få flere planter er ved frøsåning. Gem valmuekapslerne, til de er tørre, og frøene kan rystes ud, og så enten om efteråret eller følgende forår. Bland de fine frø med såjord eller sand, strø dem i en kasse med jord, og dæk med lidt såjord. Så har du styr på dem, indtil de kommer op. Sæt kassen et lidt skyggefuldt sted, og husk at vande jævnligt. Dæk evt. med lidt plastikfilm, hvis det bliver for koldt eller regnfuldt. Efter ca. en uge er frøene spiret, og når planterne er blevet større, kan du flytte dem til deres vokseplads i haven. Plant med god afstand, da de har brug for plads at brede sig på, og vælg en solrig plads. Sørg også for, at de ikke står i skyggen af andre høje planter, da det hindrer væksten og i værste fald kan føre til, at de dør af lysmangel.

Dens vidunderlige flossede blomst ligner en pæon, men ellers har pæonvalmuen, Papaver somniferum var. paeoniflorum, intet med pæoner at gøre. Den blomstrer i juli og begyndelsen af august i tre-fire dage, hvilket er usædvanlig længe for en enårig valmue. Til gengæld holder den ikke særlig godt i vaser. Den bliver ca. 1 m høj og elsker fuld sol. Pæonvalmuen er en variant af opiumsvalmuen, og frøene er også spiselige.