Humlebi leder efter nektar.
Dyr og insekter

Humlebien: Alt, hvad du skal vide

af Mette Iversen 1.07.2020
Foto: Frank Kirkegaard, Tina Brok Hansen, Jytte Boch og Lena Staal.
Den buttede humlebi er lige s√• nyttig i haven, som den er hyggelig at se p√•. Det er ganske let at g√łre haven mere indbydende for den l√•dne brumbasse.

Du kender nok humlebien, hvis du er s√•dan et havemenneske, der s√¶tter pris p√• at s√¶tte t√¶nderne i en saftig, hjemmedyrket tomat. Humlebien har nemlig haft en betydelig finger med i spillet, da tomatplantens gule blomst forvandlede sig til en solmoden gr√łntsag.

Som det eneste insekt kan humlebien best√łve tomatplanter effektivt. For tomatblomsten kr√¶ver en best√łver, som kan ryste st√łvknapperne godt og grundigt for at vriste pollen ud, og det kan humlebien. Det buttede, lodne insekt bider fat om st√łvknapperne med sine st√¶rke kindbakker og ryster med hele kroppens vibrationer st√łvknappen som en peberb√łsse.

Værd at vide om humlebier og den bivenlige have

Tomaterne er langtfra det eneste, du kan takke humlebien for. Som en uundv√¶rlig medhj√¶lper i haven hj√¶lper den med at best√łve √¶bletr√¶er, hindb√¶rbuske, krydderurter og gr√łntsager i k√łkkenhaven.

Humlebiens tunge er altafg√łrende

Med sin tredelte krop prydet af gule, sorte eller brune striber ligner humlebien en st√łrre og mere langh√•ret f√¶tter til honningbien, som den da ogs√• er i familie med. I Danmark lever 29 forskellige arter, hvoraf 17 regnes for almindelige. De mest udbredte er jordhumle, stenhumle og agerhumle. Vist kan den stikke, men er ikke aggressiv, typisk vil humlebien stikke af fra en trussel.

Humlebien lever udelukkende af pollen og nektar, som den suger op med sin tunge, hvis udformning er afg√łrende for, hvilke blomster dyret s√łger.

Humlebier med en lang tunge er specialiserede i at samle fra planter med dybe tragte ind til nektaren, fx √¶rteplanter, fingerb√łl, lupiner og kulsukker, som er livsvigtige for de langtungede humlebier.

Arter med korte tunger er ikke s√• kr√¶sne og kan endda finde p√• at gnave sig vej ind til nektaren p√• blomster, hvor tungen ikke r√¶kker. Det forklarer synet af akeleje- og kulsukkerblomster med huller i siden og kaldes nektarr√łveri, fordi humlebien suger uden at best√łve.

Pollen samler humlebien i kurve på bagbenene. På vej ud af boet vil humlebiens tynde ben være synlige, mens den på vej tilbage efter en rundtur i blomsterne ser ud, som om den har tykke, gule overtræksbukser på.

Humlebiens liv begynder på ny hvert år

Humlebier er heldigvis så store og fredsommelige, at du, hvis du har tid til at sidde roligt i en havestol, nemt kan studere dem. Tidligt på foråret vil du måske lægge mærke til en dvask dronning, der efter en lang vinter knap har kræfter til at flyve, men sunder sig mellem kronbladene på en krokus. Her tanker dronningen op, inden hun går i gang med at lede efter et passende bo.

Jordboende humlebier s√łger efter forladte musereder, spr√¶kker under sten, huse og haveskure eller en urtepotte med bunden i vejret, mens andre arter holder √łje med huller i tr√¶er, forladte fuglekasser eller t√¶tte n√•letr√¶er.

N√•r dronningen har fundet et passende hjem til at grundl√¶gge en koloni, begynder hun at modellere en krukke af voks, som fyldes med honning. N√¶ste projekt hos nybyggeren er at forme kugler af pollen overtrukket med voks, og inde i kuglerne l√¶gger dronningen sine √¶g befrugtet med lagret s√¶d fra sidste sommer. √Üggene kl√¶kkes, larverne √¶der og forpupper sig, og snart st√•r f√łrste hold kvindelige arbejderbier klar til tjeneste.

Arbejderne samler nektar og pollen og passer de n√¶ste kuld larver. N√•r kolonien er stor nok, koncentrerer dronningen sig udelukkende om √¶gl√¶gning. I l√łbet af s√¶sonen begynder dronningen ogs√• at l√¶gge √¶g til hanner og nye dronninger, som flyver bort for at parre sig. Og n√•r en ung dronning har sikret sig s√¶d, g√•r hun i vinterhi, selvom det stadig er sommer. Alle koloniens andre bier d√łr i efter√•ret. Men for√•ret efter dukker dronningerne op fra vinterhiet under jorden, og livet begynder p√• ny.

Bierne kan lugte hinanden

Holder du √łje med en humlebi p√• jagt efter nektar og pollen, vil du m√•ske bide m√¶rke i, at dyret viger uden om visse blomster, mens den samler l√łs fra andre af samme slags. Forskning har vist, at humlebier s√¶tter ‚ÄĚfodaftryk‚ÄĚ i form af duftspor p√• blomster, de netop har bes√łgt, for at fort√¶lle andre insekter, at b√¶gret er t√łmt for nektar. N√•r andre humlebier ikke skal g√• forg√¶ves, sparer de kostbar og livsvigtig energi.

7 tips til en bivenlig have til gavn for humlebier og brumbasser

1. Haven skal blomstre hele sæsonen

N√•r dronningen v√•gner fra sit vinterhi, er hun bogstaveligt talt lige ved at d√ł af sult. At komme i gang med at s√łge en rede kr√¶ver fast food omg√•ende! S√łrg for, at haven blomstrer allerede i det tidlige for√•r. Piletr√¶er, krokus og andre blomstrende for√•rsbebudere st√•r h√łjt p√• √łnskelisten. S√łrg for, at restauranten af blomster er √•ben i hele flyves√¶sonen fra marts til oktober.

2. Vælg humlebiens livretter

Humlebier g√•r efter blomster, som gavmildt tilbyder dem nektar og pollen. V√¶lg traditionelle stauder frem for en√•rige for√¶dlede sommerblomster, som indeholder mindre f√łde til humlebien. Vilde stedmoderblomster er popul√¶re maddepoter for humlebien, mens store for√¶dlede udgaver har ‚ÄĚglemt‚ÄĚ kunsten at producere nektar. Lobelia, petunia og begonia, som er avlet til hurtigt at fylde et farverigt blomsterbed, har sj√¶ldent meget spiseligt at byde p√•. Til geng√¶ld vil humlebierne s√¶tte stor pris p√• planter som kulsukker, n√¶lde, bromb√¶r, √¶rteblomst, lupin, stokrose, lavendel, purl√łg, salvie, rosmarin, timian, slangehoved, fingerb√łl, kl√łver, k√¶llingetand og skabiose.

3. Lad rådne træer stå

Groft sagt bygger humlebier rede på to måder: Over jorden eller under jorden. Til de typer, der bygger over jorden, er gamle, rådne træer og stubbe med huller og sprækker havens svar på et femstjernet hotel. Lad veterantræerne stå i haven.

4. Haven m√• gerne rode ‚Äď og bromb√¶rkrat er et hit

Yndlingsr√•det til haveejere, som synes, de pukler for meget, er: Lad st√• til. Drop at k√łre bunker af kvas p√• genbrugspladsen. Glem riven. Bunker af visne blade, som vinden har bl√¶st ind under bromb√¶rkrattet, skal bare blive liggende. ‚ÄĚRodebunker‚ÄĚ er oplagte steder at bygge rede for en humlebidronning.

5. Slå ikke græsplænen for tit

Trimmede gr√¶spl√¶ner uden blomster og andet ‚ÄĚukrudt‚ÄĚ er i madm√¶ssig forstand som en gold √łrken for humlebier. S√• gr√łng√łdning som kl√łver og bellis i bede og pl√¶ne, og lad planterne blomstre, inden du finder pl√¶neklipperen frem.

6. Drop spr√łjtegifte

Roundup og andre gifte mod ukrudt eller såkaldte skadedyr er lige så giftige for den nyttige humlebi. Lug med håndkraft, og brug naturlige midler mod fx bladlus.

7. Byg et humlehotel

Humlebier bygger gerne bo et t√łrt og lunt sted med et lille indgangshul, der holder fjender ude. En redekasse til fugle, som har v√¶ret brugt √•ret f√łr, vil en dronning sende lange blikke efter. Du kan selv lokke en dronning til at bygge i din have ved at lave et insekthotel specielt til dronninger. En helt simpel l√łsning er at grave et lille hul i jorden og s√¶tte en urtepotte af ler omvendt ovenp√•. Men du kan ogs√• kaste dig ud i mere avancerede humlehoteller. Uanset hvor megen umage du har gjort dig med at bygge et indbydende humlehotel, er der dog ingen garantier for, at dronningen flytter ind.

Er det rigtigt, at humlebien faktisk slet ikke kan flyve?

Historien om, at humlebien teoretisk set ikke kan flyve, fordi dens vinger er for sm√• til at b√¶re den buttede krop, er det rene v√•s. Hvis mennesket byggede en flyvemaskine med humlebiens proportioner, skulle vingerne rigtig nok v√¶re st√łrre for at b√¶re kroppen. Men fordi humlebien kan dreje sine fire vinger i forskellige vinkler, b√¶rer de mere effektivt ‚Äď ligesom en helikopters rotorblade.

Hvor bor brumbasser?

Brumbasser bor i reder, som de bygger i jorden, i mure eller i tomme muse- eller fuglereder. Brumbassedronningerne overvintrer i en t√łr hule et sted, hvor hun kan v√¶re i hi uforstyrret, fx i et stendige, en kvasbunke eller en jordhule.