10 haveråd du kan ignorere

Verden er fuld af gode råd, tommelfingerregler og rettesnore. Ikke mindst når det gælder, hvordan vi holder haven smuk og i orden. De fleste af rådene er rigtig gode. De gør i hvert fald ingen skade. Eller – nogle gange gør de faktisk, for hvis der bliver for meget bør og skal og trælse to-do-lister, bliver de gode råd for dyre at lytte til, i hvert fald omregnet i livskvalitet. Havearbejde skal nemlig helst være en fornøjelse. Husk derfor, at det ikke er haven, der ”kræver meget tid”, eller tiden, der ”flyver af sted”. Det er bare os, der nogle gange helt unødvendigt stresser rundt og gør livet til lidt af et hamsterhjul.

De fleste planter har eksisteret i tusindvis eller hundredvis af år. Det er robuste størrelser, der er programmeret til at overleve, og ellers sørger naturen for, at der kommer noget andet i stedet. Det værste, der kan ske i en have, er, at noget går ud, eller at haven gror lidt til. Men døde planter kan erstattes med nye og mere robuste, og lidt vildskab er bare med til at styrke dyrelivet. Et tilgroet stykke jord kan på en enkelt sæson vindes tilbage og blive til en fin og ordentlig prydhave.

10 kendte haveråd, du (måske) kan ignorere

Vi har set nærmere på 10 kendte haveregler, så du efter endt læsning kan vurdere, om de er værd at overholde – eller om du bare kan springe dem over.

1. Du skal luge dit staudebed forår og efterår

Her er virkelig et råd, der giver mening, hvis du elsker at luge. Og hvis du er grundig og har tid, skal du nok få bugt med de selvsåede. Hvis du ikke er så vild med at luge, men gerne stadig vil have et flot staudebed, kan du vælge at plante tæt med ukrudtsstærke rustikke stauder som fx høstanemone, storkenæb, hosta, akeleje og hjortetrøst, der klarer sig med et minimum af pleje, og hvis blade vil dække for jorden og forhindre ukrudtsfrø i at spire.

2. Du må kun vande morgen eller aften

Der er gode grunde til ikke at vande haven midt på dagen. Den vigtigste er hensynet til miljøet, for jo varmere det er, jo mere vand vil fordampe og dermed gå til spilde, i stedet for at nå ned til plantens rødder. Solen kan også bage den våde jord til en skorpe, og vanddråber kan virke som brændglas, der svider plantens blade. Men hvad så, hvis planterne trænger, og du netop kun har mulighed for at vande i løbet af dagen? Jamen, så er det bare at gøre det. En plante, der hænger, vil taknemmeligt slubre vandet i sig uden skelen til klokken, og en god gennemvanding er ofte nok til at lokke en småvissen plante til at komme igen med nye friske skud. Vand direkte ned på jorden, gerne omkring roden og ikke på løvet.

Endnu mere smart er det selvfølgelig at vælge nogle planter, som du slet ikke behøver at vande. Mens krukkeplanter og nyplantede sommerblomster og roser har brug for lidt ekstra omsorg, klarer træer, buske, prydgræsser og stauder sig som regel aldeles glimrende uden ekstra vand. Og selv hvis de hænger lidt i middagssolen, vil de som regel genvinde deres strunkhed efter en kølig douche af nattedug.

3. Du skal gøde roser tre gange

De gængse regel er, at man skal gøde roserne i tre omgange. Starten af april, midt i juni og midt i juli. Jo kraftigere en plante beskæres, jo flere grene, blade og blomster skal den nå at genskabe i løbet af en sæson. De beskårede længeblomstrende roser brug for lidt ekstra næring fordelt over sommeren.

Hvis du glemmer at gøde, bliver blomstringen lidt mindre, men planten tager ingen skade. Lad være med at forsøge at indhente det forsømte ved at give dobbeltportion eller gøde senere end juli. Det giver bløde lange skud, og planten bliver mindre robust.

4. Du skal beskære roserne, når birkens blade er som museører

Det er et gammelt huskeråd, at du skal beskære roserne, når birketræernes blade netop er begyndt at folde sig ud.

Når du beskærer dine roser, vil de koncentrere deres energi i færre, men mere kraftfulde skud. Birken folder sine blade ud i april, og det er ganske rigtigt et glimrende tidspunkt at beskære roser på. Du kan også gøre det tidligere, senere eller helt springe over. Hvis du beskærer tidligt, og der kommer frost, kan de nye skud gå tabt, men højst sandsynligt vil rosen alligevel danne nye knopper, og så får du bare en lidt senere blomstring. Hvis du beskærer ”for sent”, vil planten spilde energi på skud, som siden skæres af, men i praksis har det ikke den store betydning. Og hvis du helt glemmer at beskære, vil du bare få en større plante med mange små blomster i stedet for få store blomster. Det skader ikke rosen, og året efter kan du – hvis du har lyst – beskære efter forskrifterne igen.

5. Du skal slå græs hver uge

Regelmæssig klipning styrker græssets vækst og giver finere og blødere strå. Og da græs bedre tåler klipning end fx skvalderkål, giver det også en plæne med mindre ukrudt. Hvis du springer græsslåningen over nogle uger, bliver græsset lidt grovere i stråene. Det kan også se lidt gult ud lige efter slåningen, da den øverste del af strået altid er mest grønt og friskt. Hvis græsset er blevet meget langt, kan det være lidt svært at slå. Så må du bruge en le eller sætte plæneklipperen på højeste klippehøjde og rive det overskydende græs sammen efter klipningen. Start med at ”langhårsklippe” et par gange. Plænen bliver hurtigt flot og grøn igen og tager ikke skade.

6. Du skal klippe hækken inden sankthans

Her er et haveråd, der stammer fra den velordnede parcelhushaves storhedstid. Omkring den 23. juni har hækken fået lange skud og ser lidt rodet ud. Hvis du klipper på denne tid (eller lidt før) og igen i august, har du en pæn og lige hæk det meste af året. Man siger også, at man på denne måde undgår at forstyrre fuglene i deres reder. Men for det første er det ret nemt at se, om der er aktivitet omkring en hæk (og så er det bare at klippe udenom), og for det andet er der masser af fugle, der har deres andet kuld netop i juni. For hækken betyder tidspunktet absolut ingenting. Du kan klippe den præcis, når det passer dig.

7. Du skal vertikalskære din græsplæne hvert forår

Hvis du mener, at man må lide for skønheden, at det skal gøre ondt, før det gør godt, og at man må yde, før man kan nyde, er vertikalskæring vejen frem. Metoden går ud på, at man med en maskine skærer græstørven over, så hver græsplante bliver delt i flere, samtidig med at jorden lettes og iltes. Bagefter udlægges 2-3 cm sandet jord, og så eftersår man med nye frø, tromler plænen, så frøene trykkes godt ned i jorden, og slutter af med at vande. Det giver en tæt og jævn plæne, men er ret arbejdskrævende, og plænen ser frygtelig ud i flere uger, lige i den tid, hvor det hele begynder at blive kønt. Så det er et stykke havearbejde, som man måske bare skal springe over – medmindre man synes, at det er sjovt.

TIP: Hvis plænen er meget slidt og sammenjokket, kan du give en lynkur ved at stikke en greb i jorden og vrikke den frem og tilbage, så jorden luftes og løftes lidt. Du kan også altid fylde på med lidt ekstra jord i lunkerne og efterså de bare pletter.

8. Du skal pakke dine krukker ind i bobleplast når frosten kommer

Krukkeplanter er mere udsatte for frost og udtørrende blæst end planter, der gror i den isolerende havejord. Desuden kan de fine porøse lerkrukker nemt springe, når vandet fryser. For at forhindre det kan man pakke krukkerne ind i bobleplast og isolere planterne med hønsenet fyldt med halm. I praksis er det noget af et mas, og de mest frostfølsomme planter vil ofte ikke klare sig igennem vinteren alligevel.

Det er meget nemmere at tømme krukkerne og opbevare dem tørt og grave alle planterne ned på et ledigt stykke jord i køkkenhaven. Sæt dem gerne tæt og lidt dybt. Om foråret er det bare at sætte de planter, der har overlevet, tilbage i krukkerne igen med frisk jord. En anden nem metode til vinteropbevaring er at samle alle krukkeplanter op ad en beskyttende husmur.

9. Du skal grave dine dahliaknolde og tulipanløg op før frosten kommer

Mange har hørt rådet om, at tulipanløg skal graves op og opbevares tørt indendørs. I nogle tilfælde kan det give en bedre blomstring og forlænge løgets levetid at tage det op og tage eventuelle sideløg fra. Det er et råd, der stammer fra gamle dage, hvor tulipanløg var meget kostbare, så man skulle passe godt på dem. I dag er prisen på løg efterhånden i et leje, hvor det ikke rigtig kan betale sig at bøvle for meget med dem, og de fleste højt forædlede tulipanløg vil under alle omstændigheder kun blomstre det første år. De tulipaner, som kan trives i din have og komme igen året efter, vil også gøre det, hvis du lader dem ligge i jorden vinteren over.

Dahlia - eller georginer - er en lidt anden sag. Knoldene tåler ikke frost, så hvis du vil have glæde af dem næste år, skal du grave dem op for vinteren og opbevare dem ved 5-10°. Ikke for tørt, for så tørrer de ud. Men heller ikke for fugtigt, for så rådner de. Medmindre du har gode opbevaringsforhold, går der ofte mange knolde til i løbet af vinteren, og man kan diskutere, om det har været besværet værd. Dahliaknolde er ikke specielt dyre, så du kan også bare lade knoldene ligge i jorden og købe nogle nye, når foråret kommer.

10. Du skal beskære dine frugttræer, så du kan kaste en hat gennem kronen

En gammel regel siger, at du skal beskære dit æbletræ, så du kan kaste en hat gennem kronen. Pointen er, at der skal være god plads til, at frugterne kan udvikles sig. Beskæringen giver dog ikke en større mængde frugt, men får bare træet til at koncentrere sin kraft i færre, men større æbler. De vandrette grene giver især blomster og frugt, mens de lodrette giver vækst og blade. En hård beskæring vil typisk få træet til at sætte masser af lodrette vanskud, som så skal fjernes igen året efter. Så det nemmeste (og bedste for træet) er faktisk at beskære så lidt som muligt.