Guide: Få tidlige kartofler fra egen have

De første nye kartofler høstet direkte fra køkkenhaven er et af forsommerens højdepunkter, og det er ikke svært at dyrke sine egne kartofler. Vil du gerne have tidlige kartofler, så er det allerede i februar, du skal i gang med at købe læggekartofler og forspire.

Vær den første med tidlige kartofler fra egen have

Almindelig kartoffel, Solanum tuberosum, tilhører natskyggefamilien ligesom bl.a. tomat og aubergine. Blomsterne, der sidder i kvaste øverst på planten, er hvide eller lyslilla med gule støvknapper. De efterfølges af næsten kuglerunde, grønlige til grønviolette bær. Når de overjordiske, grønne plantedele visner ned hen på sommeren, lagres næringen til næste år i de underjordiske stængelknolde, de værdsatte, spiselige kartofler.

Forspiring af læggekartofler er nøglen

Forspiring af kartoflerne sikrer, at du hurtigt får gang i kartoffelplanternes vækst, så de hurtigere bliver klar til høst, efter du planter dem ud i haven. Jo tidligere du kan høste kartoflerne, jo mere undgår du sygdomsangreb som fx kartoffelskimmel.

Der findes mange forskellige sorter af kartofler at vælge imellem, som bl.a. varierer ved, hvor tidligt de kan lægges og blive klar til høst. Går du efter tidlige, nye kartofler, begynder du forspiringen i februar. De middeltidlige og sene kartoffelsorter, som er gode at gemme, sættes til forspiring midt i marts. Det er bedst at lægge kartoflerne til spiring i flade kasser eller bakker på et solrigt, lyst sted ved omkring 14-16°. Spray evt. kartoflerne med vand, hvis de skrumper meget ind. Vil du kun lægge få kartofler, kan du sætte læggekartoflerne til forspiring i æggebakker i vindueskarmen. I løbet af en måneds tid danner læggekartoflerne spirer, der helst skal være korte og farvede. Ved lysmangel bliver spirerne lange, blege og ranglede og knækker let.

Du kan købe kontrollerede læggekartofler, der er garanteret fri for virus, men ikke nødvendigvis sygdomsfri. Undersøg altid, at læggekartoflerne er af god kvalitet. Kartoflerne må ikke være skurvede. Du kan også bruge dine egne kartofler som læggekartofler. De udvælges året før, når du tager kartofler op. Vælg kun læggekartofler, hvor toppen er helt sygdomsfri, og hvor naboplanterne også er sunde. Læggekartofler skal være mellemstore.

Sædskifte og jord til tidlige kartofler

Inden du lægger dine kartofler, skal du forberede en god vokseplads til dem. Dyrker du kartofler flere år i træk, er det en god idé at praktisere sædskifte, altså vælger et nyt voksested til dine grøntsager hvert år. Det er især vigtigt, når du dyrker kartofler, kål og ærter, da jorden kan bære forskellige sygdomme. Kartofler må først dyrkes på samme sted igen efter fire år, hvor du i mellemtiden kan dyrke andre grøntsager. Sædskifte i køkkenhaven modvirker generelt sygdomsangreb og vil være gavnligt for alle dine planter.

Kartofler kan dyrkes på al slags jord, men det er vigtigt, at jorden arbejdes godt igennem, så den er let og luftig, før du lægger kartoflerne. Jorden kan forberedes ved tilsætning af kompost, staldgødning eller anden organisk gødning, da kartofler skal have godt med kvælstof og kalium for at trives optimalt. Hvis du har adgang til det, kan du bruge omkring 280 kg staldgødning pr. 100 m2. I modsætning til de fleste andre grøntsager tåler kartofler frisk staldgødning, som kan vendes ned i det øverste jordlag om foråret, inden du lægger kartoflerne. Læs og følg doseringsanvisning på poserne, hvis du køber kompost eller organisk gødning.

Når jorden er omkring 8° varm i slutningen af marts eller starten af april, kan de forspirede kartofler lægges. For at kunne høste ekstra tidlige kartofler til grundlovsdag (fars dag) kan du dække de lagte kartofler med klar plastik eller fiberdug. Klip huller til kartoflerne, når de kommer op. Plastikken eller fiberdugen holder jorden varm, så planterne vokser hurtigere.

Sådan lægger du kartofler

1. Når kartoflerne har fine spirer, og jorden er ca. 5°, kan du lægge kartoflerne. Forbered jorden ved at løsne den i dybden.

2. Spænd en snor ud, så du får en lige række. Læg de tidligste kartofler i rækker med en indbyrdes afstand på ca. 30 cm. Afstanden mellem rækkerne skal være ca. 40 cm for tidlige kartofler. Middeltidlige og sene kartoffelsorter lægges med en afstand i rækken på ca. 35 cm og ca. 55 cm mellem rækkerne.

3. Grav et lille hul til hver kartoffel, læg kartoflen i jorden med spirerne opad, og dæk jord over.

4. Læggedybden er ikke så vigtig, 6-8 cm jord oven på læggekartoflen er passende. Husk dog, at kartoflerne ikke må udsættes for frost, og de er mere udsatte, når de kun er dækket af et tyndt lag jord. Hvis der er udsigt til frost, beskyttes kartoflerne ved at hyppe godt med jord omkring dem og/eller dække dem med fiberdug.

Husk at hyppe!

Mens rodknoldene på kartoffelplanten er sunde og spiselige, er alle grønlige dele af planten meget giftige, da de danner alkaloiderne solanin og chaconin. Hvis kartoflerne ikke er dækket af jord, mens de vokser, vil de blive grønne og danne de giftige alkaloider, hvilket gør dem uspiselige. For at sikre sig imod dette hyppes kartoflerne.

Når kartoffeltoppen er omkring 10 cm høj, hyppes kartoflerne første gang. Det gøres ved, at man hakker en jordvold op omkring det nederste af kartoflens grønne stængler. Kartoffelplanterne hyppes et par gange mere i løbet af sæsonen, hvor man hver gang dynger mere jord op omkring kartoffelplanten. På den måde undgår du, at de nye kartofler, der dannes øverst i jordoverfladen, får lys og bliver grønne. Samtidig holdes ukrudt nede. Hypning med et jordlag på omkring 5-10 cm beskytter også kartoflerne mod de svampesporer, der kan vaskes ned i jorden med regnen.

Hypningen kan evt. kombineres med eller erstattes af et lag jorddække som fx kompost, halm eller hø omkring kartoffelplanterne. Jorddækket forhindrer frøukrudt i at spire, indtil kartoflerne høstes. Rodukrudt skal fortsat fjernes indtil høst. Jorddækket holder også jorden fugtig, så det ikke er nødvendigt at vande. Vanding anbefales kun, hvis jorden er meget tør, når de små, nye kartofler har størrelse som hasselnødder.

Høst og opbevaring

Når planterne begynder at blomstre, kan du undersøge, om du kan begynde at høste de små kartofler. Høsttidspunkt afhænger af sort, vejr, lægningstidspunkt, og hvor meget gødning planterne har fået. Grav en top op, gerne med en greb, og se, hvor store kartoflerne er. Er de små og få, kan du vente et par uger og tjekke igen.

Grav de nye kartofler op lige før brug, og gnub dem rene med fingrene under vandhanen. Kom dobbelt så meget salt i vandet, som du plejer, kog dem i 8-10 minutter og lad kartoflerne trække i vandet et par minutter. Så undgår du, at de koger ud.

Tag kartoflerne op, efterhånden som du får brug for dem, indtil frosten kommer. Vil du gemme kartofler til vinteren, kan du høste dem fra august. Grav dem op en solrig dag, læg dem i kasser, og lad dem tørre i solen. Herefter skal de opbevares mørkt, tørt og frostfrit. Temperaturen må ikke komme under 5°, for så omdannes stivelsen til sukker, og kartoflerne vil smage sødt. Under opbevaring gælder det, ligesom under dyrkningen, at kartoflerne skal placeres mørkt, da de ellers vil blive grønne og danne giftstoffer. Grønne kartofler bør ikke spises, men kasseres, også kartofler, hvor kun en lille del er grøn.

Pas på kartoffelskimlen!

Kartoffelskimmel viser sig først som grågrønne pletter på bladene, og på få dage kan planten tørre helt ind og visne ned. Hold øje med angreb fra midten af juli, især hvis vejret er fugtigt. Ved angreb fjernes toppen hurtigst muligt, så sporerne ikke angriber knoldene i jorden. Placér fødderne på hver sin side af den angrebne plante, og træk kartoffeltoppen op af jorden. På den måde får du nemt toppen løs, mens kartoflerne forbliver i jorden. Put plantedelene i en plastikpose, og luk til, så sporerne ikke spreder sig. Vil du gemme kartoflerne til lager, skal de blive i jorden indtil august for at modne af.

Hvilken sort skal du vælge?

Der findes tusindvis af forskellige kartoffelsorter, og det kan være svært at vide, hvad man skal vælge. Det vigtigste at tage stilling til er, om dine kartofler skal være tidlige, middeltidlige eller sene og så naturligvis deres smag, fasthed, farve og andre egenskaber. Alt dette varierer fra sort til sort.

Når du køber læggekartofler, vil der typisk være angivet, om der er tale om en tidlig, middeltidlig eller sen sort. De tidlige sorter kan klare lidt køligere temperaturer, så de kan lægges tidligt, vokse og blive klar til høst tidligt. Middelsene og sene sorter vil kræve højere jordtemperatur, før de kan trives, når de plantes ud i jorden. Vil du høste nye kartofler tidligt, skal du altså satse på en tidlig sort, mens de øvrige sorter vil have deres højdepunkt senere på sæsonen.

Når det kommer til farve, form, størrelse, smag og konsistens, varierer sorterne meget, og der er ikke nogen rigtig eller forkert. Her kan du vælge præcis den kartoffel, som du bedste kan lide eller har lyst til at smage. Nogle sorter giver et stort udbytte, mens andre giver lidt mindre, og nogle egner sig bedre til at gemme end andre. Vælg den sort, som passer til dit behov.