Sådan dyrker du asparges i haven

Asparges, Asparagus officinalis, en meget gammel kulturplante, der i Danmark har været dyrket i flere hundrede år. Hvem elsker ikke smagen af asparges? Det skal med det samme siges, at det kræver tålmodig med asparges. De skal nemlig bruge nogle år på at etablere sig, før det giver mening at høste af dem. 

Sådan får du succes med aspargesbedet

Asparges gror bedst i en god, varm og veldrænet sandjord med et relativt højt humusindhold. Rødderne går ret dybt ned, og det er vigtigt, at der ikke er risiko for stående vand i de øverste jordlag, da rødderne ellers vil rådne. En varm sydvendt vokseplads, der ligger i læ, vil være optimal for at få en tidlig og god høst. Sørg for, at rodstokken er dækket med fem cm jord.

Jorden bør som skrevet helst være sandjord, og desuden er en jord med et højt reaktionstal (pH-værdi over 8) også gunstig for asparges. Det anbefales derfor at kalke jorden godt med magnesium-/dolomitkalk, gerne ét år inden etableringen af bedet, hvis man altså ikke i forvejen har basisk jord.

Så eller plant din egen asparges

Det er bestemt muligt, at så sine egne, men der går mange år før det er muligt at høste de første asparges. Langt det nemmeste er at købe aspargesplanter til udplantning i havecenteret eller ved planteskolen. Ret ofte skal du spørge efter dem, da de sarte, spæde planter skal specialopbevares. 

Gør klar til dit aspargesbed

Udvælg et sted med en god soleksponering. Sæt planterne i et fad med vand, så de kan suge væde til sig, imens du klargør bedet. Det er vigtigt at planterne ikke tørrer ud. 

Her står aspargesplanter i blød og venter på at blive plantet. Hvis ikke man har set den voksne plante før, så kan dens udssende sagtens overraske. 

Er din jord hård, må den absolut løsnes godt i dybden. Tricket med asparges er at dyrke dem i en vold af godt vækstmateriale, og det gøres bedst ved at grave en dyb rende, hvori du kan anbringe dit vækstmedie. 

Vækstmediet skal bestå af kompost og tang iblandet sand og grus. Asparges er en strandplante, så derfor er det en god idé at sørge for at forholdene ligner. 

Hvor får man tang til aspargesbedet?

Tang kan du hente på stranden i det tidlige forår, hvor det er skyllet op efter vinterens storme. Det er rigtig godt, at have en kompostbunke, hvor man har lagt tang sammen med øvrigt haveaffald. På den måde har man altid god kompost både til aspargesbedet, men også til havens øvrige planter, der nyder luksus-kompost. Tang er også rigtig godt som jorddække om f.eks. kål. 

Fjern ukrudt i bedet

Sørg for, at alt flerårigt ukrudt er fjernet fra det kommende bed. Det er altid en god idé, når du anlægger et nyt bed, at du gør en ekstra indsats for at rense bedet og jorden for ukrudt. Lige så god en start du giver dine afgrøder, kan du give flerårigt ukrudt, der har etableret sig i jorden. Asparges er desuden følsom over for konkurrence i etableringsårene. 

Sådan behandler du aspargesplanter, når de skal i jorden

Når asparges skal plantes, skal du løsne jorden omkring rødderne. Herefter bredes rødderne ud over en lille forhøjning i renden. Fordel en omgang jord og tang omkring rødderne, og tryk forsigtigt til. Rodstokken skal placeres, så den ligger ca. fem cm under jordoverfladen.

Du kan være heldig, at de planter du køber, er store nok til at du kan dele dem, så fx 5 planter kan blive til 10. 

Sådan planter du asparges trin for trin

  1. Grav en god dyb rende, ca. 30 cm bred og 30 cm dyb, og grav bunden godt igennem, så jorden er løs.
  2. Lav nu en vold af kompost, muld og tang i renden. Tilsæt kalk, hvis din jord har pH under 7½.
  3. Bred rødderne ud, og sæt med 30 cm planteafstand. Rodhalsen skal være 5 cm under jorden.
  4. Giv et lag muldjord over sommeren, og et lag kompost med tang næste år. 

Pasning af asparges

Efter udplantning skal du sørge for at vande i den første tid. Det er vigtigt at de ikke tørrer ud, før de har ordentligt fat. I løbet af første sæson skal du give et godt lag kompost/muldjord omkring planterne. 

Hvis du vil, kan du give et lag barkflis omkring planterne, så du sparer dig for at luge. 

Året efter etableringen skal du give et lag kompost med tang.

De efterfølgende år kan du gøde med kompost eller dit foretrukne møg, og give et frisk lag barkflis over sommeren. 

Skær planterne ned til efteråret, når løvet er brunt og dødt. 

Du kan give et lag spagnum som beskyttelse imod frosten, hvis du er særligt udsat. 

Den første høst

Høster du dem tidligere, udsultes de og bliver svage og vil til sidst dø. Der går som regel 3 år fra planterne er sat, til at de er stærke nok til at du så småt kan høste af dem. Vær nu tålmodig, så du ikke ender med spildt arbejde. På 2. år kan du tage en smagsprøve, hvis du absolut ikke kan dy dig. 

Sådan høster du asparges

Asparges høstes når de er 20 cm. Knæk dem af lige over jorden. Hvis en asparges er ved at åbne sig, så spring den over, den er nået for langt i sin udvikling og smager ikke særligt godt. Høstperioden varer typisk mellem 2 og 4 uger de første år, og bliver gradvist længere op imod 7-8 uger.

Du må ikke længere høste, når de får en tykkelse der ligner en blyant — på den måde er du sikret, at de kan nå at samle energi til næste år i løbet af sæsonen. 

Hvad er forskellen på hvide og grønne asparges?

Der er ingen botanisk forskel på de grønne asparges og hvide asparges vi kender som råvare i grønthandlen. Det er ofte samme plante endda samme sort det handler om. Grønne asparges er simpelthen høstet efter at de har rejst deres skud op i lyset, hvorimod de hvide asparges er dyrke i en jordvold, hvor de er blevet høstet før de bryder frem i sollyset. De hvide asparges er noget mere krævende at dyrke, da volden konstant skal holdes ved lige. 

Kan man dyrke asparges i potter?

Selvom du køber asparges i potter, så er det langt fra optimalt at dyrke dem i potter, krukker eller kummer. Hvis du vander godt, kan du måske lykkedes med at dyrke asparges i nogle rummelige baljer eller kummer, men høsten vil med garanti være noget beskeden. Skal du høste mange asparges over mange uger, så er du nødt til at anlægge et par rækker i køkkenbedet.

Sygdomme og skadedyr der giver problemer ved aspargesdyrkning

Generelt giver asparges få problemer, når først de har fået etableret sig. Enkelte sygdomme og skadedyr kan dog ramme dem:

Aspargesrust: 

Ses som gullig-orange, langstrakte pletter på stænglerne. Sygdommen skyldes en svamp, som i juni måned danner sporer, der efterfølgende smitter nye planter. Bekæmp ved at høste tidligt og løbende destruere smittede stængler.

Aspargesbillen: 

Der findes to arter: Gulplettet aspargesbille og tolvplettet aspargesbille. Den tolvplettede aspargesbille, der er rød med sorte pletter, spiser kun aspargesplantens bær, mens den gulplettede bille og dens larver lever af plantens grønne dele (som vi jo også gerne vil spise). Og de kan uden problemer sætte et helt aspargesbed til livs, når de først kommer i gang. Bekæmpelse sker ved at fjerne angrebne skud med larver (skær dem af helt nede ved jorden) og ved at høste alle asparges indtil sankthans (for at hæmme leve- og formeringsmulighederne for aspargesbillen om foråret). Indirekte kan du bekæmpe billen ved at gøre din have indbydende for nyttedyr som fx fugle, edderkopper og forskellige rovinsekter, der alle spiser aspargesbillen og dens larver.

Aspargesfluen: 

Kan være et problem især i varme somre. Fluen lægger æg i aspargeshovedet. Her udklækkes larven, der vil gnave sig ned gennem skuddet. Bekæmpelse sker, ved at alle angrebne skud skæres af ved basis og destrueres.

Savner du opskrifter med asparges?