Kager

Ricottakage med rabarber og brændt marengs

En lækker, svampet kage med mandler, ricotta og rabarber. Har du ikke en creme brulé-brænder, kan du sagtens undlade at brænde marengsen. Kagen smager skønt uanset.
Af Louisa Lorang / Foto: Columbus Leth9.05.2025
6 personer

Kage

  • ½ vaniljestang
  • 120 g smør
  • 275 g sukker
  • 4 æg
  • 240 g mandelmel
  • 1 spsk. sukker
  • 300 g ricotta
  • 200 g rabarber
  • 2 spsk. rørsukker
  • 50 g mandelflager
  • Lidt smør til formen
  • 1 springform, 20 cm i diameter

Marengs

  • 250 g sukker
  • 50 g vand
  • 1 knsp. salt
  • 100 g glukosesirup
  • 40 g pasteuriserede æggehvider
  • 1 sprøjtepose med stor, rund tylle
  • 1 lille creme brulé-gasbrænder

Kage

  1. Tænd ovnen på 160° varmluft. Smør en springform med smør, og beklæd bunden med bagepapir.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud med en skarp kniv. Pisk vaniljekorn, smør og sukker luftigt i en skål med en elpisker.
  3. Del æggene i blommer og hvider, og pisk æggeblommerne i smørblandingen. Sigt mandelmel i, og vend dejen sammen.
  4. Pisk hviderne stive med 1 spsk. sukker i en skål med en elpisker. Vend ricotta i dejen, og fold herefter forsigtigt hviderne i.
  5. Fordel dejen i springformen. Skyl rabarber, skær dem i mindre stykker, og vend dem med rørsukker. Top kagen med mandelflager og rabarber, og bag den i ovnen i ca. 50 minutter, eller til den er gennembagt. Lad den afkøle lidt i formen. Anret den på et fad, og lad den køle helt.

Marengs

  1. Smelt sukker sammen med vand, salt og glukosesirup i en gryde (det skal ikke tage farve, men boble let. og gerne ramme 120°).
  2. Pisk hviderne stive i en skål med en elpisker. Pisk herefter forsigtigt den varme sukkerlage i, og pisk i 5-10 minutter.
  3. Fyld marengsmassen i sprøjteposen, og sprøjt store toppe på kagen. Brænd marengsen med en lille creme brulé-gasbrænder.

Sponsoreret indhold