OPSKRIFT | Hakkebøf med bløde løg og salat af grønkål med bagte rødbeder
Grønkål er en ægte vintersalat og en af sundeste salater, du kan få fingrene i. Den er både rig på A- og C-vitamin, mineraler samt kostfibre - og så mætter den godt! På denne årstid kan du i mange supermarkeder købe frisk grønkål, som allerede er skyllet, hakket og klar til brug – nemt!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat af rødkål med bagte kirsebær og æble
Hakkebøf med bløde løg og salat af grønkål med bagte rødbeder
Tid: 25 min.
Ovntid: 1 time.
Personer: 4
INGREDIENSER:
- 1 kg hakket oksekød
- friskkværnet peber
- 25 g smør til stegning
- 2 løg
Grønkålssalat:
- 500 g rødbeder
- 200 g grønne linser (f.eks. fra Puy)
- salt
- 1 granatæble
- 200 g frisk grønkål
- 6 spsk. olivenolie
- 2 spsk. æbleeddike
- salt og friskkværnet peber
FREMGANGSMÅDE:
Grønkålssalat:
Tænd ovnen på 200°. Skyl rødbederne, men skræl dem ikke. Læg rødbederne i en bradepande, og bag dem i ovnen i ca. 1 time, til de er møre. Gnid skrællen af dem, og skær dem i grove tern.
Skyl linserne under koldt vand i en sigte. Kog dem i letsaltet vand i 15 minutter, til de er møre, men stadig har bid.
Halvér granatæblet, og pil kernerne ud.
Skyl, rib og hak grønkålen fint. Bland grønkålen sammen med rødbedetern, linser og granatæblekerner. Dressing: Rør olivenolie sammen med æbleeddike, salt og peber. Hæld dressingen over grønkålssalaten, og bland godt. Form kødet til hakkebøffer, og krydr dem med peber. Smelt smørret på en pande, og lad det bruse af. Steg hakkebøfferne i 4-5 minutter på hver side.
Pil løgene, skær dem i tynde ringe, og steg dem bløde på panden. Tilsæt evt. lidt mere smør.
Servering: Anret salaten på 4 tallerkener, og læg en bøf med løg ovenpå.