Se også
Aftensmad
Stegte sild med æble og tranebær
Ingen jul uden sild! Her er de pyntet med julerøde tranebær fra frost - bruger du friske, skal de blot simre lidt længere i lagen.
Opskrift: Louisa Lorang. Foto: Columnus Leth
16.11.2023
6 personer
Ingredienser
- 6 ferske sildefelter
- 3 tsk. dijonsennep
- Salt og peber
- 3 dl rugmel
- 1 spsk. smagsneutral olie
- 1 spsk. smør
Lage og topping
- 2 æbler
- 3 dl sukker
- 3 dl edikke
- 100 g frosne tranebær
Servering
- Rugbrød
- Evt. svinefedt
- 2 rødløg
- 1 bundt frisk dild
Sådan laver du stegte sild
- Klip finnerne af sildefileterne. Smør sildene med sennep på indersiden, og krydr dem indvendigt med salt og peber.
- Klap sildene sammen, og vend dem i rugmel i en dyb tallerken.
- Steg sildene i olie og smør på en pande, i 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt og peber.
Lage og topping
- Skyl æblerne, og skær dem i både.
- Kog sukker og eddike i en kasserolle, til sukkeret er smeltet. Tilsæt æblebåde og tranebær, og lad det koge i 1 minut. Tag kasserollen af varmen, og hæld lagen i en bøtte med plads til sildene.
- Læg de stegte sild i den lune lage, og sæt dem straks på køl. Sildene skal være dækket af lagen, så læg evt. en underkop eller lignende oven på dem. Lad dem trække på køkkenbordet i 10 minutter eller natten over på køl.
Servering
- Pil løgene, og skær dem i tynde ringe.
- Smør evt. rugbrødsskiver med fedt, og anret afdryppede, stegte sild ovenpå. Top med æbler, tranebær, plukket dild og løgringe. Servér straks.