Lyserøde blomster i krukke
Terrasse og altan

Lyserøde blomster til terrassen og altanen

af Bente Halkjær. 25.05.2018
Foto: Kira Brandt.
Er du vild med blomster i rosa nuancer, er der masser af muligheder for at fylde krukkerne til forår og sommer. Vi guider dig til flotte planter til den romantiske krukkehave og giver dig masser af nyttige krukketips.

https://www.isabellas.dk/haven/traeer-og-buske/saadan-passer-du-dine-fuchsia

Kan du heller ikke få nok af lyserød? Så er du kommet til det rette sted! Her kan du læse, hvordan du fylder krukkerne på altanen, terrassen eller i haven med et romantisk blomsterflor i smukke nuancer af rosa.

Blomster i krukker er nemlig ikke bare et skønt syn. Det er også en praktisk løsning, da de kan placeres hvor som helst i haven, på terrassen eller altanen. Og medmindre krukkerne er kæmpestore og og tunge, kan du desuden flytte dem rundt efter humør, sol og skygge - eller efter hvor du har bedst udsyn til de farverige skønheder.

Læs også: Sådan vælger du det rigtige drivhus

Vælg de rette krukker

Inden du går i gang med at købe planter til krukkerne, er det en god idé at finde ud af, hvor planterne skal stå, da det er vigtigt, at de får den mængde lys, de har behov for.

Herefter skal du beslutte, hvilke beholdere planterne skal dyrkes i. Som udgangspunkt kan du dyrke planter i hvad som helst, når bare der er hul i bunden, så vandet altid kan løbe ud. Dog er det en fordel at kigge på, hvordan huset og resten af haven ser ud, så du vælger en stil, der passer ind i omgivelserne.

Se også: 5 tips til det perfekte tulipanbed

Et godt og sikkert valg er at gå efter naturmaterialer som ler, træ og flettede kurve, ligesom zink også altid gør sig godt. Beholderne behøver på ingen måde at være ens, og du kan med fordel blande forskellige materialer. Det giver ofte et fint og dekorativt resultat!

Nyindkøbte planter ser ikke altid ud af meget, men de vokser hurtigt godt til, og derfor skal du ikke vælge beholdere, der er alt for små. I små potter kan det desuden være vanskeligt at sørge for tilstrækkelig vanding, da jorden hurtigt tørrer ud på varme sommerdage. Det er en fordel, at der er god dræning i beholderne, så rødderne ikke rådner.

4 nyttige krukke-tips

  1. Gå efter planter, der blomstrer sommeren igennem, så du ikke behøver at forny planterne i potterne - det giver langvarig glæde. Pelargonier er en klassiker, men du kan også vælge 'Million Bells', ildkrone, tvillingblomst, hortensia, petunia, fuchsia, lavendel, begonia og mamelukærme.
  2. Miks gerne de blomstrende planter med duftende krydderuter. De er smukke sammen, og det er skønt med masser af spiselige krydderurter i haven.
  3. Husk at nippe visne blomster og blade af planterne, så de hele tiden er smukke at se på.
  4. Giv planterne en plads i skyggen, hvis du i nogle dage ikke har mulighed for at vande. Vandingsbehovet er ikke så sort i skyggen som i solen.

Flere skønne blomster: Sådan dyrker du pæoner

De mange lyserøde blomster i haven giver den et flot, feminint præg. Følgende blomster markerer sig i forsommeren:

Almindelig aftenstjerne, Hesperis matronalis.

Almindelig akeleje, Aquilegia vulgaris.

Almindelig fjerbusk, Aruncus dioicus.

Almindelig jakobsstige, Polemonium caeruleum.

Biskophat, Tellima grandiflora.

Blodhassel, Corylus maxima ’Purpurea’.

Blodmælde, Atriplex hortensis ’Rubra’.

Dagpragtstjerne, Silene dioica.

Etageprimula, Primula bulleyana.

Hosta, Hosta.

Kinesisk syren, Syringa x chinensis.

Kugleprimula, Primula deniculata.

Lodden løvefod, Alchemilla mollis.

Løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Orientalsk valmue, Papaver orientale.

Paradisæbletræer, Malus toringo ’Freja’.

Prydløg, Allium hollandicum ’Purple Sensation’.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea.

Silkepæon, Paeonia lactiflora.

Slangeurt, Persicaria bistorta.

Staudelupin, Lupinus polyphyllus.

Senere blomstrer bl.a. høstfloks, Phlox paniculata, og høstanemoner, Anemone japonica.

Få inspiration til lyserøde blomster til terrassen og altanen: