Kød og fjerkræ

Nem opskrift: Ratatouille-salat med chorizo

Vi byder på en lækker sommer-opskrift på ratatouille, der både er frisk, fyldig og perfekt til hyggelige grillaftner på terrassen.
af Af Marie Melchior / Foto: Anders Schønnemann 26.06.2015
Ratatouille salat

Ratatouille er en elsket fransk klassiker i køkkenet, der kan kombineres på mange spændende måder. Vi har lavet, smagt og forelsket os i den her opskrift på ratatouille-salat med chorizo fra grillen, som passer perfekt til en varm sommeraften med god vin og gode venner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også: Ratatouille a la Rémy

Opskrift: Ratatouille-salat med chorizo

2 personer

  • 1 1/2 dl perlebyg
  • salt
  • 1 squash i skiver
  • 1 aubergine i skiver
  • 250 g små stilktomater
  • olivenolie
  • salt
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 200 g bløde chorizoer
  • olivenolie
  • balsamico
  • frisk oregano

TILBEHØR

  • blandet salat

FÅ MERE INSPIRATION TIL MADEN OG BOLIGEN MED MAD & BOLIG!

Sådan laver du Ratatouille-salat med chorizo

  1. Skyl perlebyggen, og kog den mør i ca. 20 minutter, tilsæt salt.
  2. Vend squash, aubergine og tomater med olivenolie, salt og hvidløg.
  3. Grill grøntsagerne på en varm grill eller grillpande.
  4. Skær tomaterne i mundrette stykker.
  5. Grill pølserne, og skær dem evt. i mindre stykker.
  6. Vend kogte korn, grønt og pølser sammen. Smag til med olivenolie, en smule balsamico og salt.
  7. Vend frisk oregano i salaten.
  8. Servér straks med grøn salat til.

TIP: Salaten er også dejlig uden chorizo i, som et simpelt vegetarisk måltid.

Abonnement