Desserter og kager
Cheesecake i glas - en moderne klassiker!
Prøv at komme den klassiske cheesecake i glas, og nyd synet af en smuk, moderne dessert og smagen af alt det gode ved en cheesecake!
af Maja Ambeck Vase / Foto: Columbus Leth
27.08.2015
Hvis du er en af dem, der bare elsker cheesecake og efterhånden har prøvet den klassiske cheesecake i uendeligt mange versioner, så er det vist på tide, at du prøver vores moderne version. Den indeholder alle de skønne ingredienser fra en almindelig cheesecake og smager ligesom en almindelig cheesecake - men ligner noget helt andet. Vi har nemlig puttet den i glas, så dine gæster ikke aner, hvad de skal forvente sig af den. Hvis du er vild med cheesecake, skal du også prøve...
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Genveje til vores cheesecake
Cheesecake i glas med karamelliseret hvid chokolade, mandelknas og ribs
Antal: 4 personer
Ingredienser til cheesecake i glas:
Mandelknas:- 60 g sukker
- 30 g grove havregryn
- 30 g mandelmel
Fyld:
- 200 g flødeost
- 200 g cremefraiche 9 %
- 75 g sukker
- korn fra ½ vaniljestang
- saft fra ½ citron
- 50 g hvid chokolade
- 1 knivspids havsalt
Pynt:
- 100 g ribs
Servering:
- Syltetøjsglas
Sådan laver du cheesecake i glas:
Mandelknas:- Smelt forsigtigt sukker til karamel på en pande.
- Tag panden af varmen, bland havregryn og mandelmel i, og vend massen ud på et skærebræt beklædt med bagepapir. Lad det køle helt af.
- Rør alle ingredienser sammen i en skål, og smag til.
- Sæt skålen i køleskabet, og lad det trække en times tid.
- Hak chokoladen groft, og fordel den på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag den ved 120° i ½-1 time. Rør godt rundt i massen hvert 10. minut.
- Når massen har karamelfarve, så tag den ud af ovnen, og drys med havsalt.
- Stil den på køl, så chokoladen størkner, og bræk eller hak den så i mindre stykker.
- Anretning: Fordel knas, fyld, karamelliseret hvid chokolade og ribs i små syltetøjsglas, og server straks!