Citronkager med ricottacreme
Citronbirkeskager med ricottacreme med citronskal og jordbær
(6 personer)
250 g blødt smør
225 g sukker
3 æg
2 spsk birkes
1 citron
125 ml mælk
250 g mel
2 tsk bagepulver
Pisk smør og sukker sammen til det er hvidt og cremet. Pisk æggene i et ad gangen sammen med birkes. Riv skallen fint af citronen og rør den fintrevne skal i dejen. Pisk mælk, mel og bagepulver i dejen. Hæld dejen i smurte muffinsforme og bag kagerne ved 180° i 40-50 min. Test om kagerne har fået nok ved at stikke en pind i. Kommer pinden ren tilbage, er kagerne færdige. Afkøl kagerne på en rist.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Ricottacreme
1 citron
2½ dl ricotta
2 spsk fl orsukker
1 vaniljestang
500 g jordbær
1 bdt. citronmelisse
Riv citronskallen fint. Rør citronskal med ricotta og florsukker. Tilsæt kornene fra en vaniljestang. Hak citronmelissen fint. Server kagerne med jordbær skåret i halve, ricottacreme og drys af friskhakket citronmelisse.
Vinforslag:
Let sødlig Moscato d'Asti
Menuforslag:
(Denne ret fungerer perfekt som en dessert i en menu)
Forret: Asparges med pocheret æg
Hovedret: Kalvemørbrad med tunsauce