Desserter og kager

Gele med rosé cava, nektarin, hindbær og blåbær

Lav et lækkert glas gele med rosé cava til dine gæster. Drikken er fyldt med nektarin, hindbær og blåbær. Få opskriften herunder!
af Marie Melchior. 20.04.2020 Foto: Betina Hastoft.
Opskrift: Gele med rosé cava
6 personer

Ingredienser

  • 8 dl rosé cava
  • 9 blade husblas
  • 6 tsk crème de pèche-likør
  • 3 nektariner
  • 100 g blåbær
  • 100 g hindbær

​​​​​​Sådan laver du gele med rosé cava

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 5-8 min. til den er blød.
  2. Opvarm cavaen i en gryde til den bliver varm, men den må ikke koge.
  3. Opløs husblassen i den varme vin under omrøring. Afkøl vinen.
  4. Skyl nektarinerne og skær dem i terninger.
  5. Fordel halvdelen af nektariner og bær i seks glas.
  6. Tilsæt 1 tsk ferskenlikør i hvert glas.
  7. Hæld den afkølede cava over frugten til det lige dækker. Sæt glassene på køl.
  8. Når geleen har sat sig, så fordel resten af frugten i glassene og hæld den resterende cava over.
  9. Sæt glassene på køl og lad geleen stivne i yderligere 1-2 timer før servering.