Jordbærgrød med vanilje

Antal: 
6 personer
Det skal du bruge: 
Jordbærgrød
1 kg jordbær
Korn af ½ vaniljestang
Ca. 1 dl koldt vand
Ca. 1 dl rørsukker
Ca. 3 spsk. kartoffelmel
Pynt
¼ l piskefløde
1 håndfuld mandler
Mynteblade

Der er ikke noget som en god jordbærgrød med lidt fløde på toppen om sommeren. Hvis du vil give den klassiske grød et tvist, så prøv at putte lidt hakkede mandler og mynteblade på inden servering. Det både pynter og smager fantastisk. Du kan evt. drysse lidt sukker over grøden til sidst, så den ikke trækker skind.

Hvis du laver jordbærgrød og fryser den ned, er det en fin måde at gemme lidt af den gode sommersmag til sensommer og efterår. 

Sådan laver du jordbærgrød

  1. Skyl, og nip jordbærrene. Skær de store jordbær i halve.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab vaniljekornene ud. Kog jordbærrene i 3-5 minutter, og tilsæt vaniljekorn og sukker.
  3. Rør kartoffelmel ud i vandet, og rør jævningen i grøden under omrøring. Kog grøden i 1-2 minutter, og smag til.
  4. Pisk fløden til en let skum. Hak mandlerne groft. Servér grøden varm eller kold med letpisket flødeskum, hakkede mandler og mynteblade på toppen.