Se også
Desserter
Kaffeis med kondenseret mælk
Kaffelikør og karamel er den lækreste kombination! I denne nemme dessert har de to slået pjalterne sammen til en fløjlsblød og cremet is. Få opskriften her!
af Louisa Lorang.
12.04.2022
Foto: Lene Samsø.
Vidste du, at man i Vietnam gerne drikker sin kaffe med sød, kondenseret mælk? Her er kaffen forvandlet til is i stedet – en nem dessert, som er en perfekt afslutning på en god middag.
Kaffeis
- 5 dl piskefløde
- ½ vaniljestang
- 1 dåse kondenseret mælk
- ½ dl kaffelikør
- 1 dl friskbrygget espresso
Til servering
- Knuste kaffebønner
Sådan laver du kaffeis med kondenseret mælk
Kaffeis
- Pisk fløden til blødt skum i en skål med en elpisker.
- Flæk vaniljestangen, og rør vaniljekornene sammen med kondenseret mælk, kaffelikør og espresso i en skål.
- Vend forsigtigt flødeskummet i kaffecremen, fordel iscremen i en frysetæt beholder, og sæt den i fryseren i mindst 4 timer – gerne natten over.
Servering
- Servér kaffeisen i små skåle, og drys med knuste espressobønner lige inden servering.