Drikke

Juice af spidskål, melon og hyldeblomst

En dejlig frisk drik, som både kan drikkes om morgenen eller som en drink inden aftensmaden, måske med et lille skvæt gin eller vodka.
af Mikkel Karsted, Foto: Lars Ranek 22.03.2011

(4-6 glas)
½ melon (net-, galia- eller
honningmelon)
½ spidskål
1 citron
½ dl hyldeblomstsaft

- Skræl den halve melon og skrab kernerne ud med en ske.
- Skær spidskål igennem og fjern de yderste blade, så du har de fine lysegrønne inderste blade.
- Skræl citronen og kør herefter melon, spidskål og citron igennem en juicepresser til en smuk lys gylden juice.
- Smag juicen til med hyldeblomstsaft og rør grundigt rundt.
- Server i glas med masser af is.



Få også opskriften på Grøn Forårssmoothie