Drinks & Cocktails

Kirr med snacks

Kirr med oliven, feta, sprødstegt salvie, artiskokhjerter og daddeltomater
af Marie Melchior 30.10.2008 Foto: Betina Hastoft. Regi: House Doctor, Casagent, Skønne Blomster.

KIRR

  • 1 dl creme de cassis (solbærlikør)
  • 1 flaske hvidvin

Sørg for, at hvidvinen er iskold. Hæld cassis i en kande, og fyld op med hvidvin. Server i høje glas. Du kan også vælge at fylde knap 1 cl cassis i hvert glas og derefter 1 dl hvidvin.

SNACK

  • Olivenolie
  • 18 salvieblade
  • 12 artiskokhjerter (fra dåse eller glas)
  • Rapskimolie
  • 1 lille bundt bredbladet persille
  • 200 g oliven
  • 200 g daddeltomater
  • 200 g feta

Opvarm olivenolien på en pande. Steg salviebladene sprøde. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Grill artiskokhjerterne på en hed grillpande i rapskimolie. Skyl og hak persillen. Vend artiskokhjerterne i persillen. Anret artiskokhjerter, oliven, daddeltomater og feta på et fad sammen med den sprødstegte salvie. Læg servietter og tandstikkere ved siden af til at tage med.