Den bedste opskrift

Drømmekage - Klassisk opskrift

Den gode, gamle drømmekage er altid et sikkert hit på kagebordet. Her får du opskriften på klassikeren med luftig kage og masser af kokostopping.
af Mai Knauer 12.07.2021 Foto: Columbus Leth.
Klassisk drømmekage

Hvad end du skal bage kage til fødselsdagen, eftermiddagskaffen eller desserten, er drømmekagen altid et godt valg. Det er en sikker klassiker, der skaber glæde hos både store og små kageelskere!

8 personer

Ingredienser

  • 1 vaniljestang
  • 300 g sukker
  • 4 æg
  • 3 tsk. bagepulver
  • 280 g hvedemel
  • 65 g smør
  • 2 dl sødmælk
  • Et ovnfad, ca. 30 x 40 cm

Kokostopping

  • 175 g kokosmel
  • 125 g smør
  • 1 dl sødmælk
  • 250 g muscovadosukker

Sådan laver du drømmekage

  1. Tænd ovnen på 175° varmluft.
  2. Skær vaniljestagen over, skrab kornene ud, og bland dem med lidt sukker.
  3. Pisk vaniljesukker, sukker og æg sammen til en luftig æggesnaps i en skål med en elpisker.
  4. Bland bagepulver og mel i en anden skål, og sigt det i æggesnapsen.
  5. Skær smørret i tern.
  6. Varm smør og mælk i en gryde, til smørret smelter, og vend det i dejen med en dejskraber.
  7. Hæld dejen i et ovnfad med bagepapir, og bag kagen i ovnen i 25 minutter, til den næsten er færdig.

Kokostopping

  1. Kog kokosmel, smør, mælk og muscovadosukker op i en gryde under omrøring, mens kagen er i ovnen.
  2. Skru ovnen op på 225°, når kagen har fået 25 minutter.
  3. Fordel toppingen oven på kagen, og sæt den tilbage i ovnen.
  4. Bag kagen i yderligere 5 minutter.
  5. Afkøl kagen på en bagerist, og skær den kolde kage i mindre stykker.