Kager
Kager
Hindbærtærte med hasselnødder og kokosflager
Invitér venner og familie på himmelske hindbær fra haven med denne skønne, rustikke hindbærtærte med hasselnødder og kokosflager.
af Camilla Zarah Lawes
13.03.2020
Foto: Wichmann+Bendtsen. Regi: boligogbrocante.dk.
Har du hindbær i haven, er det oplagt at bruge de sødmefyldte bær i kager og desserter. I denne opskrift får de små sommerbær selskab af hasselnødder og kokosflager – og hvis du skal skrue en ekstra tand op for forkælelsen, kan du servere tærten med en kugle vaniljeis til.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Har du allerede prøvet hindbærtærte? Så vil du elske disse blondies med hindbær!
Sådan laver du hindbærtærte med hasselnødder og kokosflager:
10-12 personer
- 1 vaniljestang
- 3 æg
- 150 g rørsukker
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. fintrevet muskatnød
- 100 g smør
- 1¼ dl sødmælk
- 150 g hasselnødder
- 170 g hvedemel
- 1 spsk. bagepulver
- Lidt smør
- 250 g hindbær
Drys:
- 50 g kokosflager
- 75 g hasselnøddeflager
Evt. tilbehør:
- Is eller flødeskum
Prøv også: Jordbærcheesecake
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180°. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg med sukker og alle krydderierne, til piskeriset laver spor i dejen.
- Smelt smørret. Tilsæt mælk og smør. Blend hasselnødderne, og vend dem i dejen. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen, og vend forsigtigt rundt.
- Smør en form, der måler 24 x 24 cm, med smør, og hæld dejen i. Fordel bærrene ovenpå, og tryk dem let ned i dejen. Drys kokosflager og hasselnøddeflager over, og bag kagen i ovnen i 35 minutter.
- Servér lun – evt. med is eller flødeskum til.
Lad dig inspirere: Desserter med sensommerbær