Kager
Kager
Julekage med dadler
Krydrede julekager hører den søde juletid til, og med et lille kneb kan du give den et smukt strejf af hvid jul. Få opskriften på den smukkeste julekage her!
af Inge Skovdal / ingeskovdal.dk
22.10.2015
I år skal julen have hele armen! Derfor har vi ladet pebernødder og brunkager få en tiltrængt pause fra julens søde bord og erstattet dem med en snehvid krydderkage med de bedste krydderier fra julekøkkenet.
Opskriften er simpel, og imens kagen hygger sig i ovnen, har du masser af tid til andre julerier!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vild med julens kager? Prøv vores klassiske æbleskiver!
Julekage med dadler
Det skal du bruge til julekage:
- 250 g smør
- 250 g sukker
- 4 æg
- 300 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 stk. stødt kanel
- 2 stk. stødt kardemomme
- 1 tsk. stødt ingefær
- ½ tsk. stødte nelliker
- 200 g dadler
Glasur:
- 300 g flormelis
- 5 spsk. vand
- Pynt: 75 g mandler
- Sukkerkugler
- Snebolde
FÅ FLERE LÆKRE JULEOPSKRIFTER MED ISABELLAS!
Sådan laver du julekage med dadler:
- Pisk smør og sukker godt sammen. Rør 1 æg i ad gangen. Bland mel, bagepulver og krydderier. Hak dadlerne groft, og bland dem i dejen sammen med melblandingen.
- Hæld dejen i en smurt springform på ca. 22 cm i diameter, og bag kagen nederst i ovnen ved 170° i ca. 1 time og 40 minutter.
- Rør glasuren sammen, og smut mandlerne. Pynt den afkølede kage med glasur, smuttede mandler, sukkerkugler og snebolde.