Antal:
16-24 stk. afhængigt af størrelsen
Det skal du bruge:
Kærnemælkshorn
250 g hvedemel
1 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 nip salt
165 g koldt smør
25 g gær
1 dl kærnemælk
Remonce:
25 g marcipan
2 usprøjtede citroner
50 g blødt smør
50 g sukker
Desuden:
1 æg til pensling
1 pose mandelflager
Flormelis
Vand
1 usprøjtet citron
Sådan bager du kærnemælkshorn
- Bland mel, sukker, vaniljesukker og salt. Skær smørret i små stykker, og smuldr det i dejen.
- Rør gæren ud i kold kærnemælk, og hæld det i dejen.
- Saml dejen hurtigt med hænderne – den er lidt klistret, men det skal den være.
- Stil den tildækket til hævning i 1½ time.
Sådan laver du remonce:
- Riv marcipanen groft.
- Riv skallen af citronen fint, og pres lidt af saften.
- Rør alle ingredienser sammen til en blød remonce.
- Del dejen i 2, og rul hver del ud til en cirkel på et godt melstrøet bord.
- Skær hver cirkel i 8-12 trekanter. Kom en skefuld remonce på i den brede ende, og rul hornene sammen.
- Læg dem på plader med sammenføjningen nedad.
Desuden:
- Pensl kærnemælkshornene med sammenpisket æg eller bare æggehviden. Drys med mandelflager.
- Lad dem efterhæve ½ time.
- Bag dem i ovnen ved 200° i 15-20 minutter.
- Afkøl på en rist.
- Rør flormelis med lidt vand til en glasur, og pynt kærnemælkshornene med tynde striber.
- Riv skallen af 1 usprøjtet citron, og pynt inden servering.