Antal:
30 stk.
Det skal du bruge:
Dej:
50 g gær
5 dl mælk
150 g smør, usaltet
1 1/2 dl sukker
1 1/2 tsk malet kardemomme
1/2 tsk salt
Ca. 11 dl hvedemel
Fyld:
200 g smør
1 dl sukker
2 spsk kanel
Pensling:
Æg
Pynt:
1/2 dl vand
2 spsk lys sirup
1 dl sukker
2 tsk malet kardemomme
1 spsk stødt kardemomme
De søde, bløde snurrer er blevet særdeles populære, og kan efterhånden fås i de fleste bagerbutikker rundt omkring i landet. Og det forstår vi godt; for de er vidunderlige at sætte tænderne i!
Snurrerne laves både i en kanel- og en kardemommeudgave og selvom den helt simple, klassiske udgave med kanel er god, har vi altså bare et svagt punkt for denne skønne variant med kardemomme i hovedrollen.
Prøv også: Kardemommeboller - den originale opskrift
Se også: Svenske skorper med kardemomme
Sådan laver du kardemommesnurrer:
- Smuldr gærdet i dejskålen. Varm mælken til 37° og hæld det over gærdet. Rør til det er opløst. Tilsæt smørret i små stykker sammen med sukker, kardemomme, salt og det meste af melet. Rør dejen sammen i røremaskine i 10 minutter. Tilsæt mere mel hvis nødvendigt. Lad dejen hæve i en time.
- Fyld: Smelt smørret i en kasserolle, og lad det stege, til det er brunt. Ca 5 minutter. Hæld det op i en skål og lad det køle af i en time. Rør sukker og kanel i.
- Bred dejen ud på et melet bagebord og del den i to bidder. Rul hver klump ud til en firkant på 50x30cm. Fordel fyldet på og fold dejen dobbelt fra den lange side.
- Skær 15 strimler af hver dejplade. Snor strimlerne og vrid dem sammen til en knude med enderne nedenunder. Sæt dem på en bageplade og lad hæve i 40 minutter.
- Sæt ovnen på 225°.
- Pensel med piskede æg og bag midt i ovnen i ca. 8 minutter.
- Pynt: Rør vand og sirup sammen. Bland sukker, malet kardemomme og stødt kardemomme i en skål. Pensl de nybagte snurrer med sirupsvandet og strø kardemommesukkeret over.
TIP: Det er nemt at skære dejstrimlerne med en pizzaslicer!
Mere med kardemomme: Kardemommekringle med nødder