Kager
Kager
Pavlova-roulade med ribs
Pavlova og roulade - to kagegode ting vi ikke kan få nok af! Derfor har vi forenet dem begge i én overdådige dessert. Her får du opskriften på den bedste pavlova-roulade med ribs.
Opskrif og
3.09.2018
foto: Inge Skovdal/Skovdalnordic.com
Pavlovaen stammer oprindeligt fra New Zealand, mens rouladen kommer fra de østrigske "swiss rolls". Ikke desto mindre smager de to kager himmelsk i en smagsskøn forening i én og samme dessert!
Vi har lavet en sensommersød roulade i pavlova-klæder og fyldt den med fløde og syrlige ribs. Her får du opskriften på den skønneste pavlova-roulade.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Måske du også vil kunne lide: Nemme muffins med friske ribs
Det skal du bruge til pavlova-roulade med ribs:
Ca. 4 personer
- 5 pasteuriserede æggehvider
- 250 g sukker
- 1 tsk. majsmel
- 1 tsk. lys eddike
- 400 g ribs
- 2 spsk. sukker
- 2½ dl piskefløde
Se også: Pavlova med blåbærskum
Sådan gør du:
- Pisk æggehviderne stive – tilsæt sukkeret lidt ad gangen, indtil massen bliver tyk, og tilsæt til sidst majsmel og eddike.
- Smør marengsen ud på bagepapir – den skal måle ca. 23 x 33 cm. Bag den i ovnen i ca. 10 minutter ved 180°. Skru ned til 160°, og bag den videre i endnu 10 minutter. Overfladen skal begynde at blive hård.
- Læg et fugtigt viskestykke på bordet, og læg den varme marengsbund ovenpå.
- Rør halvdelen af ribsene med sukker, og lad det stå, mens marengsbunden køler af. Pisk fløden til skum. Smør sukkerribs og flødeskum på marengsbunden, men hold 10 cm fri i den ene lange ende. Drys lidt ekstra ribs over, og gem resten til pynt.
- Rul forsigtigt rouladen sammen ned mod det bare stykke. Læg den på et fad – det kan være lidt svært at flytte den, så brug en lang paletkniv.
- Pynt med friske ribs, og servér.
Flere kagelækkerier: Den bedste hindbær-roulade