Kager
Kager
Smuldrekage med brombær
Søde, saftige og skrøbelige. Vi elsker de danske brombær og glæder os til at forvandle dem til denne nemme smuldrekage!
af Mai Knauer
23.07.2017
Foto: Columbus Leth
6 personer
Smuldredej
- 250 g koldt smør
- 1½ dl rørsukker
- 1 spsk. vaniljesukker
- 2½ dl hvedemel
- ½ dl blå birkes
- 3 dl havregryn
Fyld
- Ca. 500 g brombær
- 1 dl sukker
- ¾ dl kartoffelmel
- 100 g hakkede mandler
Desuden
- Vaniljeis til servering
Har du nogensinde smagt en smuldrekage? Den kan laves i et snuptag, og så smager den skønt af sensommerens fine bær. Her får du vores nemme opskrift.
Se også: Nem opskrift på brombærmarmelade
Sådan laver du smuldrekage:
- Dej: Kom koldt smør, rørsukker, vaniljesukker og mel i en foodprocessor, og saml dejen. Bland forsigtigt birkes og havregryn i.
- Fyld: Bland brombærrene med sukker, kartoffelmel og hakkede mandler, og hæld fyldet i bunden af et ildfast fad. Drys smuldredejen over brombærfyldet, og bag pien gylden midt i ovnen i ca. 25 minutter ved 200°. Servér med vaniljeis.