Se også
Kager
Snickerskage med peanuts
Sødt og salt går godt hånd i hånd, og det smages tydeligt i denne lækre kage med peanuts, der er inspireret af chokoladebaren Snickers. Få den lækre opskrift her.
af Mai Knauer.
28.06.2021
Foto: Columbus Leth.
6 personer
Kiksebund
- 100 g saltede peanuts
- 100 g Bastogne-kiks
- 30 g smør
Karamel
- 300 g bløde karameller
- 1 dl piskefløde
- 1 nip salt
- 50 g saltede peanuts
Chokoladecreme
- 200 g mælkechokolade
- 1 dl piskefløde
Pynt
- 25 g saltede peanuts
- 1 tsk. flagesalt
Sådan laver du Snickerskage med peanuts
Kiksebund
- Blend peanuts fint i en blender. Hæld de blendede peanuts i en skål.
- Blend kiksene til krummer, og rør dem sammen med peanutsene.
- Smelt smørret i en gryde, og vend det sammen med kiks og peanuts.
- Fordel massen i en form på ca. 35 x 10 cm, og sæt den i køleskabet.
Karamel
- Varm karameller og fløde forsigtigt op i en gryde, indtil karamellerne er smeltet, og massen er ensartet.
- Tilsæt salt.
Chokoladecreme
- Hak chokoladen groft, og hæld den i en skål.
- Bring langsomt fløden i kog, og hæld den over chokoladen.
- Rør i chokolademassen, til den får en ensartet overflade, og chokoladen er smeltet.
- Fordel karamelmassen på den kolde tærtebund, og drys peanuts på.
- Sæt tærten på køl igen.
- Fordel chokoladecremen over karamellen på tærten.
- Sæt tærten i køleskabet i mindst 2 timer.
Pynt
- Drys saltede peanuts og flagesalt over kagen lige før servering.