Solbærmoussekage
Solbærmarmelade
- 400 g solbær
- 1 dl vand
- 300 g sukker
- 1 tsk. rød melatin
Kiksebund
- 75 g smør
- 150 g havrekiks
- 1 springform, ca. 20 cm i diameter
Solbærmousse
- 4 blade husblas
- 150 g hvid chokolade
- 2 usprøjtede limefrugter
- 150 g lys rørsukker
- 4 pasteurisede æg
- 300 g flødeost naturel
- 5 dl piskefløde
Solbærgelé
- 3 blade husblas
- 2 dl koncentreret solbærsaft
Sådan laver du solbærmoussekage:
I denne opskrift laver vi solbærmarmeladen fra bunden, men skal det gå lidt hurtigere, kan du i stedet købe en og springe dette step over. Kagen bliver dog ekstra lækker og imponerende med den hjemmelavede marmelade!
Solbærmarmelade:
-
Skyl bærrene.
-
Kog bær og vand i en gryde i 10 minutter. Skum overfladen indimellem.
-
Tilsæt sukker, og kog i 2 minutter under jævnlig omrøring.
-
Tilsæt melatin, og rør 1 minut.
-
Tag marmeladen fra varmen. Hæld den varme marmelade på et rengjort glas, og stil den til afkøling.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kiksebund:
-
Smelt smørret.
-
Knus kiksene fint.
-
Tag gryden af varmen, og bland kiksene i.
-
Sæt springformen uden bund på et fad.
-
Læg kiksemassen direkte på fadet i springformen, og tryk den godt fast mod fadet.
Solbærmousse:
-
Læg husblassen i koldt vand i ca. 10 minutter.
-
Hak chokoladen, og smelt den over vandbad.
-
Riv limeskallen fint, og pres saften.
-
Pisk sukker og æg luftigt i en skål, og bland flødeosten i sammen med limeskal.
-
Tag forsigtigt husblassen op af vandet, og smelt den over vandbad.
-
Afkøl husblassen med limesaft.
-
Pisk fløden til stift skum.
-
Bland den afkølede chokolade i æggeblandingen, og vend med solbærmarmeladen.
-
Tilsæt husblas, og vend flødeskummet i.
-
Hæld moussen over kiksebunden i formen.
Cheesecake med solbær
Solbærgelé:
-
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
-
Varm ½ dl af solbærsaften i en gryde.
-
Smelt husblassen direkte i den varme saft. Bland med resten af solbærsaften, og hæld den over kagen.
-
Lad den stå på køl i mindst 3 timer, til den har sat sig.