
Konfekt
Karamelbrud
med chili og pistacienødder
Det skal du bruge
100 g pistacienødder
4 spsk sukker
2 spsk honning
1 tsk tørret chili
Er du en hund efter karamel? Prøv opskriften på disse lækre nøddekarameller
Sådan gør du
Blend nødderne til groft mel. Rist forsigtigt nøddemelet på en pande med non-stick-belægning uden fedtstof, der er rigeligt olie i nødderne.
Når melet begynder at blive gyldent, drysses sukkeret på. Lad sukkeret smelte, før du tilsætter honning og chili.
Lad massen bruse op og karamellisere 1 minut.
Hæld massen på et stykke bagepapir, og afkøl den ved stuetemperatur.
Til servering knækkes dine hjemmelavede karamelbrud i mundrette stykker.